Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
5 indlæg jeg skal høre til Shoptalk

5 indlæg jeg skal høre til Shoptalk

6. oktober 2017

Fra den 9. til 11. oktober afholdes Shoptalk-konference i København. Vores Concept & Tech Director og Partner, Ask Ullerup, peger i dette blogindlæg på fem indlæg, han skal høre.

En af verdens største konferencer indenfor e-commerce og digital transformation kommer til København i den kommende uge. Shoptalk Europes konference i Bella Centeret samler over 225 talere fra nogle af verdens største og mest digitalt innovative virksomheder.

Konferencens fokus er på de nyeste trends og fremtiden indenfor retail og e-commerce. Vi er selvfølgelig med på konferencen for at blive inspireret af nogle af branchens toneangivende eksperter. Den inspiration skal i sidste ende komme vores kunder til gode i form af fremtidssikrede og innovative digitale løsninger.

Jeg har udvalgt fem indlæg, som jeg i særlig grad ser frem til at blive inspireret af:

Om omnichannel kundeoplevelser

Jeg skal lytte med, når OBI Digital, Tesco og Emcee mandag formiddag taler om omnichannel kundeoplevelser. Hos IMPACT er customer experience en central del af vores vision. Vi fokuserer meget på kunderejser og på at optimere kundeoplevelser. I dette indlæg ser jeg frem til at høre nogle af de store internationale spillere tale omnichannel, og hvad de forbinder med den gode kundeoplevelse.

Digital transformation af retail

Et af de mest interessante tracks finder jeg mandag eftermiddag. Her taler Stephan Schambach (Founder & CEO, Newstore), Danny Perekalsky (CEO, OZON.ru) og Edoardo Manitto (Emcee) om digital transformation i retail-branchen. I særlig grad glæder jeg mig til at høre Stephan Schambach, der tidligere har grundlagt Demandware, som nu er blevet til Salesforce Commerce Cloud. IMPACT er den eneste Salesforce partner i Norden, der tilbyder både Marketing Cloud og Commerce Cloud, og i fremtiden kommer vi til at udvikle og implementere endnu mere Commerce Cloud-løsninger for vores retail-kunder. Stephan Schambach kommer til at give et spændende indblik i sine tanker om digitale løsninger indenfor retail.

eBay om artificial intelligence

Indenfor e-commerce på globalt plan er RJ Pittman fra eBay et af de store ansigter. Han har stået i spidsen for Apples e-commerce platform i 38 lande og været med til drive succeser som iPhone, iPad, iPod og Mac. I dag er han Chief Product Officer hos eBay, og tirsdag taler han om, hvordan eBay i fremtiden vil bruge artificial intelligence i deres e-commerce. Vi ser i øjeblikket en stigende interesse for brugen af AI i branchen, og vi kommer med garanti til at se en øget brug af det i fremtiden. Derfor bliver det spændende at høre RJ Pittmans syn på netop AI.

Picnics succeshistorie

På bare halvandet år har det hollandske onlinesupermarked Picnic vundet forbrugernes hjerter, og de har for nylig modtaget 100 millioner euro i funding. Grundlæggeren Joris Beckers fortæller tirsdag eftermiddag om Picnics succeshistorie, og vi kan helt sikkert tanke inspiration og idéer fra Joris Beckers’ indlæg til vores eget arbejde med Danmarks førende onlinesupermarked, nemlig.com.

Ledernes status på e-commerce

Martin Gill fra Forrester er mødeleder, når tre førende e-commerce-ledere sent tirsdag skal fortælle om tidens trends indenfor e-commerce. Hos IMPACT er vi af den overbevisning, at digital transformation og e-commerce handler om mennesker, og for at transformere en virksomhed digitalt skal hele organisationen – også øverste ledelse og bestyrelse – være i spil. Jeg glæder mig derfor til at høre, hvilke synspunkter Dirk Hörig (CEO, Commercetools), Julian Burnett (CIO, House of Fraiser) og Volker Pilz (Head of Engineering, Zalando) har på e-commerce. I dette roundtable-meeting taler om tidens trends, og om hvordan vi udvikler fremtidens e-commerce-løsninger.

Jeg ser frem til en inspirerende konference. Shoptalks events er kendt som branchens bedste, og jeg glæder mig til at dele mine take-away’s med jer efter konferencen her på bloggen.

Concept & Tech. Director / Senior E-business Consultant / Partner Ask identificerer og specialiserer sig i nye teknologier og trends, som hjælper vores kunder med at opnå deres fulde forretningspotentiale. Ask indtrådte pr. januar 2014 i kredsen af partnere og rådgiver bl.a. virksomheder som HAY, Bestseller, Kamstrup, Tøjeksperten, SE, Kaufmann og Noa Noa. Ask er desuden i 2015 udnævnt Sitecore MVP for 2. år i træk.

Kontakt Ask

Send min besked

Knyt en kommentar til indlægget