Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
6 tips til at øge salget på Black Friday

6 tips til at øge salget på Black Friday

16. november 2016

Black Friday er lige om hjørnet, og for mange webshops er det årets største dag målt på omsætning. Gennem de sidste år er Black Friday kun blevet større og større, og igen i år er der udsigt til salgsrekorder. God kampagneplanlægning er altafgørende for, hvordan din webshop performer under Black Friday. Og selvom nedtællingsuret nærmer sig nul, er der stadig mulighed for at skrue på håndtagene og dermed sikre ekstra omsætning. Vi har samlet seks tips til, hvordan du sikrer optimal performance under Black Friday.

1. Optimér dine Adwords annoncer

En stor del af din omsætning på Black Friday kommer fra Adwords. Derfor er det vigtigt, at denne kanal er optimeret for at sikre den bedste performance. Vi anbefaler, at du under Black Friday afprøver og tester effekten af følgende tiltag:

  • Kommunikér dit budskab tydeligt i dine annoncetekster. Kan man fx spare 30 % på hele dit sortiment, skal dette fremgå tydeligt i dine annoncer.
  • Brug den indbyggede countdownfunktion i Adwords, og udnyt brugernes ”fear of missing out”.
  • Inkludér dit kampagnebudskab tydeligt på dine landing pages. Dermed reduceres bounce rate, mens konverteringsraten øges.
  • Fremhæv USP’er i dine annoncetekster. Hvorfor skal brugerne vælge netop din webshop? 
  • Overvej at øge dine bud på mobile enheder. Vi har tidligere set, hvordan tidsbegrænsede kampagner øger andelen af trafik og omsætning via mobile enheder. Derfor er det oplagt at teste, hvordan en differentieret budstrategi, på tværs af enheder, performer. Nedenstående eksempel viser, hvordan en webshop oplevede, at omsætningen via mobil og tablet var højere end omsætningen via desktop – især tidlig morgen og sen aften.   

blog1

 

2. Hold øje med dit Adwords budget

Konkurrencen på Adwords er benhård op til – og under – Black Friday. Det medfører højere klikpriser end normalt, og det er derfor afgørende, at du overvåger dit Adwords budget for ikke at risikere at miste omsætning.

Kører du med et dagligt loft på dit Adwords budget, skal du være særdeles opmærksom på de høje klikpriser. Det kan nemlig betyde, at dit budget bliver brugt op tidligt på dagen. Du skal derfor justere dit daglige budget, så det er tilpasset den forventede stigning i antallet af klik. Derudover skal du huske at have styr på din fakturering. Kører din fakturering via kreditkort, skal du sørge for at have et back-up kort tilknyttet din Adwords konto. 

Eksemplet nedenfor viser, hvordan trafikken fra Adwords risikerer at forsvinde helt, hvis du ikke har styr på dit daglige budget på Black Friday. Det er derfor kritisk, at du har styr på denne del. 

blog2

 

3. Kommunikér dit budskab på alle sider

Typisk er forsiden den mest besøgte landing page på din webshop. På trods af det, er det under halvdelen af dine besøgende, der rent faktisk lander på forsiden. Kommunikerer du kun Black Friday på forsiden, risikerer du, at en stor del af dine besøgende aldrig bliver eksponeret for dit budskab. Sørg derfor for at være synlig og eksplicit i din kommunikation på tværs af dit site. Du skal kommunikere direkte, at det er Black Friday på alle dine sider, så dine brugere ikke risikerer at overse dit budskab. Det kan fx være via et globalt element – såsom en bjælke – i toppen af sitet.

bjaelke-black-friday

4. Kan dit site håndtere presset?

Mange budgetterer med Black Friday som årets største omsætningsdøgn, hvilket helt naturligt medfører et massivt markedsføringstryk. Men er dit site klar til at håndtere den øgede trafikmængde, der kommer på selve dagen?

Load tid er essentielt i forhold til, om dine brugere konverterer eller ej. Undersøgelser viser, at 1 % øget load tid kan reducere konverteringsraten med op til 7 %. Derfor er det altafgørende, at dit site er klar til at håndtere den øgede mængde af trafik under Black Friday.

Start med at foretage en realistisk vurdering af, hvilken trafikmængde du forventer under Black Friday og eventuelt, hvordan trafikken fordeler sig i løbet af dagen. Vurdér herefter, om det er nødvendigt at øge serverkapaciteten – og om du eventuelt bør overveje et køsystem, hvis dit site ikke kan håndtere trafikmængden, uden at det påvirker brugernes oplevelse. Skulle dit site gå ned, er det vigtigt, at du har forberedt dig grundigt og taget en række forholdsregler. Lav en proces for, hvad der præcist skal ske, hvis dit website går ned, og hvordan det hurtigt muligt kommer op igen. Du kan med fordel læse vores komplette overlevelsesguide til, hvad du skal gøre, hvis dit site går ned. 

Brug for eksempel Googles PageSpeed Insights til at få konkrete optimeringstiltag for at forbedre din load tid.

page-speed

5. Dine USP’er skal være tydelige

Sørg for at fremhæve dine USP’er på hele sitet. Du skal kommunikere, hvorfor brugerne skal vælge netop dit site fremfor dine konkurrenters. Tilbyder du fx fri fragt, kort leveringstid eller andre fordelagtige vilkår, så skal det fremhæves på tværs af dit site. Det kan have en positiv indvirkning på din konverteringsrate og dermed øge dit salg. En vigtig USP, i forbindelse med Black Friday, er udvidet retur- og bytteret. Mange bruger Black Friday til at købe julegaver, og derfor er det ikke nok kun at tilbyde 14-dages returret. Forlæng din returret indtil midt/slut januar, og eliminér derved den usikkerhed, dine brugere kan have ved at købe julegaver online på Black Friday.

Nedenunder viser Imerco sine USP’er i headeren på sitet. Her informeres om grænsen for fri fragt samt udvidet returret.

imerco-header

6. Udnyt den øgede trafikmængde efter Black Friday

Efter Black Friday vil salget i din webshop helt naturligt falde. Du kan dog med fordel udnytte den øgede trafikmængde, du har skabt i forbindelse med kampagnen. Sørg for, at du har implementeret en remarketing pixel til både Adwords og Facebook, så du efterfølgende har mulighed for at målrette din annoncering mod de brugere, der har været på dit website. Det er en oplagt mulighed for at optimere dit julesalg. Du kan fx tilbyde rabatkoder, fri fragt og specielle tilbud til brugere, der har besøgt dit site under Black Friday men ikke har konverteret.  

facebook-pixel

Her hos IMPACT ser vi frem til Black Friday med store forventninger. Og vi sidder klar hele natten for at følge slagets gang og sikre optimal performance på vores kunders websites.

IMPACT er den foretrukne e-commerce partner for en lang række af landets førende virksomheder. Vi lever og ånder for digital forretningsudvikling, og i tæt samarbejde med vores kunder udarbejder vi nytænkende omni channel e-commerce, funderet på solid og visionær forretningsforståelse. Vores succeskriterium er uden undtagelse stærke og målbare resultater, for vi er drevet af ambitionen om at styrke og udvikle vores kunders forretning mest muligt.

Kontakt IMPACT

Send min besked

Knyt en kommentar til indlægget