Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
Store Robert – Resultater på bundlinjen med få midler

Store Robert – Resultater på bundlinjen med få midler

23. september 2016

Med overtagelsen af Store Robert, et tøjmærke til store mænd, stod PWT over for en udfordring. Online tilstedeværelsen gav ikke de ønskede resultater, og man ønskede at optimere afkastet af investeringen i online marketing. Med få og enkle greb er det lykkedes os at øge omsætningen med 146 % - Kom med bag kulisserne og se, hvad vi har gjort.

Store Robert er specialister i tøj til store mænd, og da PWT Brands, en af Nordens førende fashionkoncerner, opkøbte brandet, fik vi til opgave at forbedre deres nuværende online performance – uden det store budget. Det primære mål var at skabe øget omsætning i webshoppen samt flere besøg i den fysiske butik.

negative søgeord & væk med dyr remarketing

Store Robert kæmpede med lav konverteringsrate, højt adspend og lavt ROAS. Endvidere generede den betalte trafik på sitet ikke det ønskede salg, og mange søgeord havde en lav Quality Score.

For at sikre en bedre performance på den betalte trafik, valgte vi at gennemgå de søgeord, der var tilknyttet accounten. Her blev der især lagt vægt på at identificere mulige negative søgeord samt at finde nye, relevante søgeord.

I vores arbejde med søgeord blev jeg opmærksom på, at der kom meget trafik fra søgetermer, der var knyttet til kvinder og børn. Altså trafik, som ikke konverterer ved Store Robert. Disse, samt mange andre irrelevante søgeord, blev tilføjet som negative.

Næste skridt var at tage et grundigt kig på den eksisterende remarketing, der med over 110.000 månedlige visninger men med en CTR på 0,24 % og ingen konverteringer, ikke leverede resultater.

Efter analyse af performance på remarketing har vi valgt at sætte dette i bero og hen af vejen opbygge et nyt setup.

ANnoncer med Udvidelser

Næste skridt var at tage fat på annonceteksterne, som i mange tilfælde var korte og meget mangelfulde. For at sikre at brugeren får vist alle relevante informationer, samt at Store Roberts annoncer skiller sig ud med brandets USP’er, satte vi fokus på at få udarbejdet nye annoncer med længere og mere detaljerede annoncetekster. For at udnytte de nye annoncer optimalt gjorde vi endvidere brug af mulighederne for forskellige annonceudvidelser. Herunder infoudvidelser samt udvidelser med undersidelinks.

Der er to primære argumenter for at arbejde aktivt med annonceudvidelser:

  • Øget synlighed – annonceudvidelser gør annoncen langt mere synlig og får dig til at stå ud fra konkurrenterne.
  • Højere værdi – CTR´en på en annonce med annonceudvidelser er typisk højere end uden. Derudover giver det dig mulighed for at vise dine USP´er samt relevante links til brugeren tidligt i processen.

Eksempel på annonce med udvidelser:eksempelpaaannonce

Lavere CPC ved Højere Quality Score

En af de ting, vi løbende arbejder med i forbindelse med Store Robert, er at højne Quality Scoren på de keywords, der er på accounten.

Quality Scoren består af flere faktorer, herunder blandt andet:

  • Gennemsnitlig CTR for søgeord, annoncer etc.
  • Landingsidens relevans
  • Søgeords relevans
  • Annoncers relevans

Grunden til at vi arbejder intensivt med at højne Quality Scoren er, at den er med til at sikre et lavere Cost Per Click (CPC). CPC på Store Robert har tidligere været meget højt. Grundreglen er: Jo højere Quality Score du har, jo billigere er dit CPC også.

I forbindelse med vores arbejde med Quality Score arbejder vi også med at skabe endnu bedre og mere relevante landingpages til sitet. Dette kommer til at gavne på den lange bane, både for brugerne og på CPC´en.

SMÅ ændringer, store Resultater

storerobertresultater2

e-commerce_rate

Allerede efter få uger har overstående små ændringer givet en synlig effekt. Omkostningerne per konvertering er reduceret væsentligt, og der er skabt følgende konkrete resultater på bundlinjen.

 Brian Børstig, Corporate Marketingmanager PWT, udtaler om samarbejdet:

”Vi er meget tilfredse med den udvikling, som Store Robert casen har haft. Vi havde et ønske om at styrke online-tilstedeværelsen gennem bedre brug af de afsatte midler, og det er lykkedes til fulde.

Vi har et årelangt samarbejde med IMPACT på flere af vores andre brands, som eksempelvis Tøjeksperten, Wagner, Lindbergh med flere. Vi er på alle måder tilfredse og sikre i vores samarbejde med IMPACTs online marketing team. Vi har fortsat høje forventninger til det fortsatte samarbejde og den konkrete udvikling i den specifikke case, så arbejdet fortsætter.”

Skal vi skabe målbare resultater for dig?

Ønsker du også at få optimeret din virksomheds investering i online marketing? Så tag fat i undertegnede og lad os hjælpe dig med at skabe synlige resultater.

 

IMPACT er den foretrukne e-commerce partner for en lang række af landets førende virksomheder. Vi lever og ånder for digital forretningsudvikling, og i tæt samarbejde med vores kunder udarbejder vi nytænkende omni channel e-commerce, funderet på solid og visionær forretningsforståelse. Vores succeskriterium er uden undtagelse stærke og målbare resultater, for vi er drevet af ambitionen om at styrke og udvikle vores kunders forretning mest muligt.

Kontakt IMPACT

Send min besked

Knyt en kommentar til indlægget