Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
Commerce Cloud indlemmet i Sales Force – IMPACT var med til konference

Commerce Cloud indlemmet i Sales Force – IMPACT var med til konference

20. juni 2017

Som den eneste danske partner kan IMPACT supportere både Salesforce Marketing Cloud og Salesforce Commerce Cloud. IMPACTs Karsten Birkelund var med på Salesforces konference om Commerce Cloud i København. I dette blogindlæg kan du læse om hans oplevelser fra XChange 2017 og om fordelene ved Salesforce og Commerce Cloud.

Salesforce er et af USAs største selskaber inden for tech, og IMPACT er nu indlemmet i Salesforce Commerce Cloud familien. Derfor blev vi inviteret med, da Salesforce fra den 12. til 14. juni afholdte XChange-konference i Tivoli Kongres Center i København.

Fokus på konferencen var at fejre navneskiftet fra DemandWare til Commerce Cloud og fortælle mere om, hvordan Salesforce vil integrere Commerce Cloud i deres store familie af Paas-produkter.

Omdrejningspunktet på konferencen var en stribe keynote-speakers fra Salesforce og Commerce Cloud, og det store højdepunkt var indlægget fra Formel 1-verdensmesteren Nico Rosberg, der mandag aften fortalte om sin karriere og om optimering inden for Formel 1-verdenen – På samme måde som vi hele tiden forsøger at optimere på små dele i tech-verdenen.

Spændende og ærligt indlæg fra Rosberg som – mærkeligt nok – var meget relevant og nemt kunne perspektiveres til vores løbende små-optimeringer mod et mere og mere perfekt commerce-setup.

Et af konferences store højdepunkter. Formel 1-verdensmesteren Nico Rosberg (th.) taler.

Hvem er Salesforce?

Salesforce udbyder cloud-baserede løsninger til at lette og forbedre kunderelationer. Ved hjælp af både organisk vækst på eksisterende værktøjer, og opkøb af nye spændende løsninger, har Salesforce realiseret nogle enorme vækstrater. Alene på de seneste tre år har Salesforce vækstet med mere end 100%.

Salesforces forskellige clouds hjælper dig med alt fra at holde styr på dine CRM-data, lave communities for dine brugere, oprette tickets på dine kundeservicehenvendelser, til at lave et fuldt enterprise commercesystem. Alt sammen er placeret i skyen, og som kunde er du derfor fri for, at tænke på drift af servere og opgraderinger.

Som kunde hos Salesforce bliver du kaldt ’trailblazer’, fordi deres ønske er, at se dig løbe hurtigt fremad på et trail mod toppen af bjerget.

På konferencen mærker vi tydeligt, hvad Salesforces identitet er. For eksempel bliver vi mødt af en maskot med påskriften ’No Software’. Alt skal foregå i Cloud, og alt skal kunne skaleres hurtigt. Hele konferencen er topprofessionelt organiseret, og man forstår hvorfor, at Salesforce er blandt de store i branchen, og har meget at vise frem for de mange internationale kunder.

Intet software her – Alt er cloud-baseret.

Salesforce udbyder løsningerne Service Cloud, Sales Cloud, Community Cloud og Marketing Cloud og Commerce Cloud, hvor IMPACT er partner.

Hvor mange retailere nok tidligere gik mere op i placeringen af deres butikker under mottoet: ”Location, location, location”, kan man mærke et stort skifte i mindsettet. Der er ingen tvivl om, at mottoet i disse dage i højere grad er ”Experience, experience, experience” – så der var selv sagt meget fokus på Customer Experience – eller kunderejsen.
Kunderne forventer en god omnichannel-oplevelse, og mange breakouts og sessions med eksperter fortalte om, hvordan Commerce Cloud kan hjælpe med at sikre den gode kunderejse på tværs af kanaler. Den cloudbaserede dataløsning analyserer eksempelvis kundernes rejse, således at man som retailer kan tilbyde hver enkelt kunde en service eller et produkt, der er målrettet til dem og deres adfærd.

Som ny partner på Commerce Cloud var det spændende at opleve, at langt størstedelen af Commerce Cloud kunderne er retailers, og derfor drejede stort set alle breakouts sig om meget vedrørende temaer, som vi hos IMPACT allerede har god erfaring med. Det var tydeligt, at matchet mellem IMPACT og Salesforce Commerce Cloud i allerhøjeste grad var til stede, både i form af kunder og temaer for breakouts – men bestemt også i form af store visioner og mål.

Hvad er Commerce cloud?

Commerce Cloud er seneste skud på stammen af Salesforces cloudløsninger, og det er slet og ret et navneskifte for det tidligere DemandWare. Formålet med Commerce Cloud er at give retailere alle muligheder for at realisere deres digitale tilstedeværelse. Løsningen baserer sig på et brugervenligt interface, som giver kunderne mulighed for at optimere købsoplevelsen for slutbrugeren vha. en masse forskellige tools, som er tilgængelige for alle Commerce Cloud kunder.

Du kan optimere og konfigurere alt fra produkter til filtre over søgninger til marketing-kampagner – og alle features bliver løbende videreudviklet, fordi løsningen jo netop er cloud’et.

Dagbog fra konferencen

IMPACT havde den store fornøjelse at være med på konferencen og få præsenteret Commerce Cloud fra alle eksperterne på området. Samtidig bød konferencen på en stribe netværk og inspiration med spændende mennesker i branchen.

Mandag den 12. juni

Vi indledte konferencen med check-in, og herefter fik vi lov til at suge stemningen til os. Indtrykket var et meget amerikansk arrangement, men også et professionelt arrangement, hvor der ikke manglede noget, og hvor alt var strømlinet.

På den første dag fik vi introduktion til både Salesforce og Commerce Cloud, og vi blev klogere på, hvilke initiativer, som Salesforce vil udrulle på sigt. Det meste af dagen stod for vores vedkommende på partnertræning. Her var vi særligt inviteret til demonstrationer og intro til Commerce Cloud og hvordan de forskellige Clouds kan hjælpe kunderne til at blive en del af TrailBlazer-familien. Sidst på dagen fik vi mulighed for at netværke med de øvrige konferencedeltagere.

Tirsdag den 13. juni

På konferencens anden dag lyttede vi til en stribe keynote speakers. Alle talerne var fra øverste hylde og havde mange relevante pointer omkring fremtiden inden for Commerce Cloud – men også omkring generelle e-commerce trends.

Vi fik et indblik i planerne for videreudviklingen af CommerceCloud, hvad forskellige store retailers har gjort for at lykkes med deres digitalisering og gode breakouts omkring IMPACTs hjertebarn: Omni-channel commerce og sammenspillet mellem butik og online.

På den måde fik vi et endnu større indblik i, hvordan Commerce Cloud kan bidrage til øget salg og øget kundetilfredshed hos slutbrugerne.

Tirsdag sluttede med ’Trailblazer Party’, hvor alle konferencedeltagerne var inviteret til fest på Docken med alt, hver dertil hører.

Onsdag den 14. juni

På konferencens sidste dag var der indlagt en stribe breakouts – Sessioner med plads til en masse netværk. IMPACT er en jo en ny partner, så dagen blev brugt på at lære Salesforce at kende indefra og sætte ansigter på en masse personer. Her hjælper det at snakke med en masse dygtige og passionerede folk og sørge for at få demonstrationer af de mange clouds.

 

Senior E-business Consultant Karsten har titel af Senior E-Business Consultant hos IMPACT og hjælper vores kunder med at opnå deres fulde forretningspotentiale. Han har bred erfaring inden for e-handel, blandt andet fra tidligere jobs som direktør for E-commerce virksomheden Firtal Web og som International Sales & Marketing Manager hos ADPT. ved Bestseller.

Kontakt Karsten

Send min besked

Knyt en kommentar til indlægget