Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
Design Sprints i fokus – UX Camp CPH 2017

Design Sprints i fokus – UX Camp CPH 2017

11. maj 2017

Som altid var der rift om de kun 250 billetter til årets UX Camp CPH, og rygtet siger, at der var udsolgt efter kun 16 sekunder. Heldigvis var IMPACTs UX & Design team hurtige på tasterne, så hvis du gik glip af Campen, har vi skrevet et blogindlæg med de vigtigste pointer fra John Zeratskys keynote om Design Sprints.

UX Camp CPH er Skandinaviens største UX arrangement og tiltrækker hvert år en masse dygtige mennesker med fælles interesse for User Experience. IMPACT var med til at sponsorere den 6. udgave af UX Camp CPH, som bl.a. bød på John Zeratsky fra Google Venture, der gav en keynote speak om Design Sprints.

Konferencens omdrejningspunkt er de oplæg, som deltagerne af campen selv står for, og udover de planlagte keynotes blev det til 23 oplæg fra deltagerne. Emnerne spændte bredt og handlede bl.a. om, hvordan man bygger en Chatbot, Augmented Reality, UX i agile udviklingsprojekter, brugertests og Smart Home fra Ikea.

Design Sprints - IMPACT

Hvad er Design Sprints?

Et af de mere gennemgående emner var dog design sprints. Udover to oplæg fra deltagerne om Design Sprint sluttede UX Camp CPH nemlig også af med en keynote af John Zeratsky, som er medforfatter til den verdensberømte bog ”Sprint – How to Solve Big Problems and Test New Ideas in Just Five Days.” John Zeratsky har skrevet bogen sammen med Jake Knapp og Braden Kowitz, da de alle tre arbejdede på Google Venture.

Til UX Camp fortalte John Zeratsky om sit arbejde med Design Sprints, og hvordan man kan arbejde med metoden. Et Design Sprint er en 5-dags proces, hvor man svarer på kritiske business udfordringer gennem design, prototyper-løsninger og tester ideer med reelle kunder. På den måde er Design Sprints en perfekt metode til at skippe endeløse diskussioner om løsningsmodeller og komprimere processen ned til en enkelt uge. Så i stedet for at launche et minimalt produkt, som man efterfølgende skal teste, så kan et Design Sprint hurtigt give værdifulde indsigter. Derfor kan Design Sprints spare virksomheder for tid og penge på innovation og udvikling.

“The sprint gives you a superpower: You can fast-forward into the future to see your finished product and customer reactions, before making any expensive commitments.”
(John Zeratsky)

Stort fokus på samarbejde

Design Sprints kan gøre meget for en virksomhed, for udover at løse reelle problemer, så sætter metoden også samarbejde på tværs af en virksomhed i fokus. I et sprint er det afgørende at inddrage en virksomheds forskellige fagligheder, som sammen skal blive enige om, hvilke problemer og udfordringer, der er vigtigst at ændre.

Hvordan kommer man i gang med Design Sprints?

Det er faktisk ret simpelt. Et sprint varer 5 dage. Det starter mandag og slutter fredag.

Før sprintet

Før et sprint skal der findes et lokale, der kan bruges hele ugen, og som er forsynet med tusser, kuglepenne, whiteboards, Post-Its, papir og runde klistermærker – alt sammen til brug under sprintet.

Derefter skal man sikre sig deltagelse fra de rigtige personer -ca. 8 personer bestående af en facilitator, tech-ekspert, UX-ekspert, Product Owner, andre vigtige stakeholders samt en beslutningstager, der kan tage afgørende beslutninger.

 Dag 1: Understand & map

Først skal I forstå de problemer, I forsøger at løse, og identificere jeres mål. Her skal gennemgås analyser, benchmarks og diskuteres ideer. Det skal alt sammen ende ud i et fælles fokus, som illustreres i en overordnet kunderejse.

Dag 2: Sketch

Om tirsdagen skal den overordnede kunderejse nedbrydes i små problemer, som kan have afgørende betydning. Og I skal i gang med at løse de problemer, der blev identificeret dagen før. Hertil skal der arbejdes individuelt med at illustrere og visualisere løsningsforslag. Her gælder det om at få frembragt så mange ideer som muligt.

Day 3: Decide

Nu er det tid til sammen at kigge på alle ideerne fra dagen før. De skal bedømmes og vurderes, således at I kan udvælge de elementer, der skal tages med videre. Til det skal teamet stemme om de bedste ideer ved at bruge de runde klistermærker. Herefter skabes der i samarbejde et nyt storyboard med koncepter, som skal bruges til dag 4.

Dag 4: Prototype

Nu skal der udarbejdes en prototype af det storyboard, der i fællesskab blev fremstillet dagen før. Prototypen skal ikke være fuldendt og fungere perfekt, men være midlet til at man på sidste dagen kan teste sit koncept af.

Dag 5: Test

På den sidste dag inviterer man 5 rigtige kunder ind, som skal give deres feedback på prototypen og konceptet. Mens der brugertestes, skal resten af teamet kunne følge testen og få et direkte indblik i, hvordan en kunde tager imod det. Dermed får man konkrete input til, hvorvidt konceptet er levedygtigt og hvilke områder, der evt. skal forbedres på. Nu har I på blot 5 dage arbejdet med et koncept, lavet en prototype og testet det af på rigtige kunder.

Afrunding

John Zeratsky har været med til at gennemføre over 150 Design Sprint, og en klar opfordring fra ham var, at man bare skal komme i gang og springe ud i sit første sprint.

Med denne opfordring sluttede det faglige indhold, og vi glæder os allerede til at deltage næste år for at blive inspireret til at udfolde UX området endnu mere, og skabe de bedste og mest meningsfulde brugeroplevelser.

Vil du høre mere om Design Sprints? Så tag kontakt til Maja og få hjælp til, hvordan I kan spare tid og penge på innovation og udvikling i jeres virksomhed.

UX Designer I am a dedicated UX Designer passionate about designing digital concepts that bridge the gap between business and customer. I help organizations understand their customers’ behavior and attitudes and create solutions that meet the customers’ needs and at the same time focus on business goals and technological opportunities. I believe that solutions grounded in this sweet spot produce real value and awesome experiences.

Kontakt Maja

Send min besked

Knyt en kommentar til indlægget