Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
E-julehandlen 2012: 10 tips til at sælge endnu mere

E-julehandlen 2012: 10 tips til at sælge endnu mere

2 kommentarer 20. november 2012

Julehandlen står for døren. Og igen i år ser det ud til at danskerne køber et stigende antal af deres julegaver online. Kasper Ebsen kommer her med 10 tips til hvordan din forretning får en større bid af (jule)kagen og kunderne køber julegaverne i netop din butik.

Forhåbentligt har du været i gang siden september. Du har sikret de bedste placeringer i Google, opsat de bedste Adwords kampagner, og har optimeret din webshop mod julens mange besøgende. Eller måske ikke…

Men det er heldigvis slet ikke for sent endnu. Her får du 10 konkrete råd og tips til at gøre julehandlen 2012 til den bedste nogensinde:

1. Din webshop skal virke på mobil og tablet – Punktum!

17% af alle retail-søgninger sker på enten mobil eller tablet, og 32% af dem der laver julegave-research på mobilen, ender med at købe på computeren. Det understreger, at mobil og tablet er en vigtig del af research-fasen, især i juletiden. Så medmindre du vil gå glip ca. 1/5 potentielle kunder, så skal dit site virke 100% på mobile enheder.

Lav et test køb på en iPad, en iPhone og en Android mobil, så du ved, at dit site virker, som det skal.

2. Kend dine kunders søgninger

64% af alle online køb i Danmark starter med online research. Så brug Googles søgeordsværktøj eller få lavet en efterspørgselsanalyse for at forstå, hvad dine kunder søger efter. Lav herefter kvalitetsindhold målrettet mod disse søgninger (ja, det kan godt nås endnu) med synlige call-to-actions og værdifulde USP’er.

3. Juster søgeord i Adwords

Op til jul bruger vi danskere november måned til research og laver frem til december meget generelle søgninger, som ikke nødvendigvis er produktspecifikke. Søgningerne bliver så mere og mere specifikke fra december og fremefter. Juster derfor dine søgeord, klikpriser og budgetter i Adwords efter det.

4. Prioriter dit online-marketing-budget

Mens oktober-november bruges til research, så peaker julegave-specifikke søgninger i Danmark d. 5. december. Og her bør du prioritere dit marketingbudget. Øg klikpriser og budgetter i adwords, øg dit retarget-budget, køb gode pladser i annoncenetværkene og hav de bedste fordele på websitet på dette tidspunkt.

Frem til d. 11. december er der stadig meget høj søgevolumen efter specifikke julegave-søgninger, hvorefter det støt aftager frem til d. 22. december. Her bør du stoppe dine marketingaktiviteter og gøre klar til januarudsalget, som starter d. 26. december.

5. Opsæt remarketing

Den typiske online julegavekøber laver research og surfer meget rundt før det endelige køb. Brug derfor remarketing til at nå ud til dine potentielle kunder, når de forlader din shop. Tilbyd dem eventuelt rabat, tilbud og ekstra fordele. Frem mod d. 5. december bør remarketing-budgettet gradvist øges.

6. Kend din branche og dine kunder

Sælger du f.eks. smykker, så er det ved juletid mændene, som du skal have fat i. Netop mænd er faktisk tidligere ude end kvinder, når det gælder online køb (tag den piger!). De begynder allerede deres søgninger fra oktober, som en del af research-fasen. Så allerede på det tidspunkt, skal du være synlig. Da smykker ofte er dyre, er købsfasen ret lang og søgevolumen er stigende helt frem til d. 7. december. Med den viden, bør du intensivere din klikpris i Adwords løbende, så du konstant matcher søgeadfærden og konkurrencen. Samtidig er det vigtigt at tilpasse produktprisen, så den matcher konkurrenternes, da kunderne laver så meget research inden for denne branche. Lær din branche at kende ved at klikke på linket øverst her i tip 6.

7. Brugeren forventer fordele – så Giv dem DET

Det er næsten almindeligt at webshops i dag tilbyder gratis fragt, gratis indpakning og byttemulighed frem til hen i januar. Så hvis du allerede her melder pas, kræver det ekstra meget at få kunden i hus. Så få styr på basis USP’er, og skilt med det tydeligt i din webshop. Så er kunden aldrig er i tvivl om fordelene fra A-Z. Giv som minimum gratis fragt, gratis indpakning og gode byttevilkår. Vær tydelig i kommunikationen og hav synlige CTA-bannere med dine fordele.

8. Giv en voucher og sikr genkøb

Selv når det er jul, skal du ikke glemme at fokusere på nye nyhedsbrevstilmeldinger.

Lav et tydeligt tilmeldingsområde eventuelt med en konkurrence, en gave eller noget andet, der skaber værdi, for at lokke flere tilmeldinger til. F.eks. ”få 100 kr voucher til januarudsalget”. Hav også et lignende tilmeldingsområde i din check-ud proces med samme budskab. Når en kunde så køber julegaven hos dig, vedlægger du en fysisk voucher på de 100 kr. til januarudsalget. Ved udsalgsstart, sender du en mail, med en venlig reminder om udsalget, de mange god tilbud og kundens voucher.

Få eventuelt opsat et mail-flow, så e-mailen automatisk udsendes til kunden.

9. Brug de korrekte jule-søgeord

Uanset om du arbejder med indhold på websitet, der gerne skulle have en god placering i Google, eller Adwords, er det vigtigt at kende de søgeord, som er relevante i juletiden. ”Julegave til ham”, ”julegaver til hende” og julegave ideer” er alle eksempler herpå. Du kan bruge Googles søgeordsværktøj til at finde flere søgeord og Google Trends til at se statistiske søgetrends netop i juletiden. Sidste år lavede Google en fin oversigt over mere end 500 generelle søgeord, fordelt på kategorierne:

  • Jul
  • Gaver
  • Firmagaver
  • Til
  • Julefrokost
  • Advent
  • Engelske søgeord
  • Nytår
  • Januar

Listen er stadig relevant i år. Især her i november, hvor søgeadfærden stadig ikke er blevet produktspecifik endnu. Listen kan du downloade ved at klikke her.

10. Januarudsalget starter i december

Ifølge Google søgetrends, så starter vinter-udsalget allerede d. 26. december, hvor der sker en markant stigning i udsalgs-relaterede søgninger. Klikprisen stiger faktisk allerede fra d. 10. december og frem mod midten af januar, hvor årets højeste klikpriser er en realitet. Så optimer dit indhold og Adwords til udsalget allerede i december og forøg klikprisen løbende frem mod midten af januar, hvor konkurrencen er hårdest.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du optimerer og styrker din online-marketing-aktiviteter både før, under og efter jul, eller har kommentarer/spørgsmål til indlægget herover, er du velkommen til at kontakte mig pr. mail, telefon eller skrive en kommentar herunder.

Kilde: Google
Kilde: Consumer Barometer
Kilde: Google Trends
Kilde: Google, Nordicxmas.com

 

IMPACT er den foretrukne e-commerce partner for en lang række af landets førende virksomheder. Vi lever og ånder for digital forretningsudvikling, og i tæt samarbejde med vores kunder udarbejder vi nytænkende omni channel e-commerce, funderet på solid og visionær forretningsforståelse. Vores succeskriterium er uden undtagelse stærke og målbare resultater, for vi er drevet af ambitionen om at styrke og udvikle vores kunders forretning mest muligt.

Kontakt IMPACT

Send min besked

2 kommentarer

  1. Pingback: Julehandlen 2012 – 10 tips til at sælge mere i julen |  Kasper Ebsen – Intelligent email marketing, SEO, adwords og iværksætteri

  2. Pingback: Vil du sælge til januar? Så start nu | Blog for webdanmark.com - Synlighed. Omsætning. Loyalitet.

Knyt en kommentar til indlægget