Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
7 tendenser fra Marketing Camp 2013

7 tendenser fra Marketing Camp 2013

28. maj 2013

webdanmark.com var igen stærkt repræsenteret ved årets Marketing Camp, som blev afholdt på ITU i København tirsdag d. 28. maj. Tre af vores online marketing konsulenter, Jacob Worsøe, Kent Riddersholm Nielsen og Kasper Ebsen deltog i campen og giver herunder en kort opsummering af de ...

webdanmark.com var igen stærkt repræsenteret ved årets Marketing Camp, som blev afholdt på ITU i København tirsdag d. 28. maj. Tre af vores online marketing konsulenter, Jacob Worsøe, Kent Riddersholm Nielsen og Kasper Ebsen deltog i campen og giver herunder en kort opsummering af de vigtigste tendenser for e-handel og online markedsføring i 2013.

Emotionelt design og kommunikation bliver essentielt i de næste år

En af de mest gennemgående tendenser ved årets Marketing Camp, var et stort fokus på kundernes følelser. Det er ikke længere nok at have et funktionelt og brugervenligt website. Designet, brugeroplevelsen og kommunikationen skal også ramme de besøgende på et emotionelt plan. Det gøres ved at tilpasse design og kommunikation, så du taler til kundernes følelser og kommunikerer på en personlig måde. Da det emotionelle plan er mere instinktivt end det rationelle, vil alle køb, i et eller andet omfang, være påvirket af det. Derfor kan du via en mere positiv og personlig brugeroplevelse, skabe et bedre kundeforhold. Eksempelvis bør du ikke skælde brugerne ud og vise farlige advarselsikoner, når de gør noget forkert i din webshop, men i stedet hjælpe dem til at gøre det rigtigt, med en positiv personlig kommunikation og et positivt design.

Generelt skal du ikke kommunikere generisk og statisk i din webshop, men derimod kommunikere menneskeligt og personligt ud fra din virksomheds identitet. Gør du det, kan du igennem emotionel kommunikation og design, skabe et mere personligt forhold til dine kunder, så du på den lange bane differentierer dig fra dine konkurrenter.

Email-marketing er uhyre vigtigt

Email-marketing blev, med syvtommer søm, slået fast som en uhyre vigtig marketingkanal (som desværre bliver nedprioriteret af mange).
Selvom email-marketing grundlæggende stadig er det samme som for 5 år siden, har både teknologierne og kommunikationen udviklet sig markant. Det gør at email-markedsføring i dag handler langt mere om personaliserede og segmenterede udsendelser med indhold der er relevant information eller underholdning for brugeren. Direkte salg er ikke længere effektivt, og din email-indsats bør være gennemsyret af et kunde-til-virksomhed perspektiv, der tager udgangspunkt i relevans og hvad dine bruger vil læse. Så skal tilliden, loyaliteten og konverteringerne nok komme. En anden tendens, er automatisering, som bør dyrkes i højere grad. Via automatisering, er det muligt at sende relevante mails på de rigtige tidspunkter med det rigtige indhold, uden at manuelt at skulle sende hver email.

Facebook er en forretning

Tendensen i forhold til indsatsen på facebook er soleklar. Den skal kunne betale din husleje – eller i hvert fald hjælpe med det. Det er muligt at tjene penge på sin tilstedeværelse på facebook, og derfor skal det være målet. Kort og godt.

Kampen vindes på Google+ og Google Places

Google+ er ikke et socialt medie, det er et socialt lag, der bliver lagt tungere og tungere ned over verdens to største søgemaskiner: Google og Youtube. Den gode nyhed er at du kan være med til at påvirke dette lag, men kun hvis du starter i dag. Ellers gør dine konkurrenter det for dig, og det er næppe til din fordel. Du skal dog være opmærksom på, at en stor del af dette nye sociale lag, er bundet sammen med personer, ikke domæner. Så tænk grundigt over hvilke personer der skal tegne din virksomhed udadtil. Hvis de ikke opfører sig pænt, så rammer det tilbage på din virksomhed og hvis de siger op tager de al værdien med sig, så udvælg personerne nøje.

Splittest er blevet modent

De seneste år er der rigtig mange der har fået øjnene op for splittest og set værdien af at teste ændringer på ens website. Det var det nye sort og det var nærmest svaret på alt. Tendensen i år er dog i langt højere grad at splittest ikke er svaret på alt – og slet ikke hvis det står alene. Det er væsentligt først at identificere, hvor kæden hopper af, fx gennem brugertests, interviews eller ved at kigge ned i sin statistik. Derved er du sikker på ikke at teste i blinde, men faktisk teste noget af det, der forhindrer dine brugere i at gennemføre en handling på sitet. Andre gange skal der slet ikke køres en splittest. Hvis der er tale om åbenlyse fejl, så skal ændringerne bare foretages, så du bruger tiden på at teste de ting hvor kun brugerne ved hvad der virker bedst.

Linkbuilding

Linkbuilding er stadig et emne, som trækkeroverskrifter og i dette tilfælde publikum. I hvert fald kunne Mikkel DeMib fylde et helt auditorium med hans 20 linkbuilding tips. Tendensen er tydelig: Variér dine links og metoder, så står du stærkest nu og i fremtiden. Han kom med en perlerække af basisdiscipliner blandet med mere uortodokse ”cowboytricks. Parolen er den samme som sidste år: Opgiv kontrollen over anchortekster og DoFollow links: Act natural!

Online marketing værktøjer

Til trods for at der ikke var noget oplæg der handlede om online marketing værktøjer, var dette i særdeleshed en gennemgående tendens. Hvad enten man er grafisk designer eller garvet SEO-rotte, så er man dybt afhængig af et hav af online hjælpeværktøjer. Og forklaringen er meget logisk:
Online marketing bliver hele tiden mere komplekst samtidig med at værktøjerne er blevet umanerligt intelligente.
Derfor bruger online marketingfolk til stadighed flere og flere værktøjer til at effektivisere deres arbejdsprocesser.

Skrevet af Kent Riddersholm Nielsen, Jacob Worsøe og Kasper Ebsen

 

IMPACT er den foretrukne e-commerce partner for en lang række af landets førende virksomheder. Vi lever og ånder for digital forretningsudvikling, og i tæt samarbejde med vores kunder udarbejder vi nytænkende omni channel e-commerce, funderet på solid og visionær forretningsforståelse. Vores succeskriterium er uden undtagelse stærke og målbare resultater, for vi er drevet af ambitionen om at styrke og udvikle vores kunders forretning mest muligt.

Kontakt IMPACT

Send min besked

Knyt en kommentar til indlægget