FLEGGAARD
NY PIM-LØSNING
FLYTTER GRÆNSERNE
Målet med PIM-løsningen er at øge produktkvaliteten og skabe en hurtigere time-to-market. Det er slut med dobbeltarbejde og besværlige oprettelses- og berigelsesprocesser.
13
Omkring 7 mia. kr. årligt
Detailhandel
Grossisthandel
Leasing
+1.750
Fald i printermængde på 7% og 98% genbrug af pap de sidste 4 år
inriver PIM
NYT PIM-SYSTEM ØGER AUTOMATISERING OG DATAKVALITET
Fleggaard, en af Danmarks største familieejede koncerner, kan med et nyt PIM-system fra inriver samle og berige al produktdata ét sted. Det sikrer, at højkvalitetsdata sendes til website, kataloger og kampagner, og samtidigt har marketing effektiviseret og automatiseret deres arbejdsgange.
Det er blandt andet i PIM-systemet, at Fleggaard definerer præcist hvilke varer, der sælges i hvilke butikker, og derfor vises online for den pågældende butik.
MANGLENDE PIM BETØD USTRUKTUREREDE WORKFLOWS
Fleggaard har i flere år håndteret hele produktoprettelse- og berigelsesprocessen i et ERP-system. Et ERP-system er dog ikke bygget til at håndtere berigelsen af marketingsrelaterede produktinformationer.
Som en af Danmarks største familiejede koncerner ønskede Fleggaard et velfungerende PIM-system, som kunne reducere kompleksiteten i deres nuværende ERP-system og lægge grobund for optimering af arbejdsgange.
Variationen i den mængde produktdata, vi skal bruge, bliver større og større. Når kompleksiteten forøges, kræver det gode systemer og gode konsulenter, som kan hjælpe os med at få styr på det
Målet er at sikre en hurtigere time-to-market med en øget produktkvalitet, og udrydde dobbeltarbejde og besværlige oprettelses- og berigelsesprocesser.
PIM OVERTAGER BERIGELSESPROCESSEN OG SORTIMENTSSTYRING
Fleggaard var udfordret af, at de brugte deres ERP-system AX til at håndtere en lang række marketing-relaterede opgaver, som systemet ikke var gearet til.
Fleggaard ønskede derfor at bruge AX til dets oprindeligt tiltænkte ERP-funktioner, som at håndtere lagerstatus, priser og ordrer, mens et nyt PIM-system skulle overtage produkternes berigelsesproces og gøre sortimentstyringen nemmere.
IMPACTs styrke er at sætte sig ind i lige præcis det, vi har brug, her og nu. IMPACT har været fleksible og haft en effektiv plan i det daglige arbejde. Konsulenternes evne til at forstå vores forretning har været uundværlig
One Source of Truth
Løsningen blev et inriver PIM-system, som giver Fleggaard ”one source of truth” for produktdata, og sikrer at højkvalitetsdata sendes til relevante kanaler så som website, kataloger og kampagner.
Fleggaard er desuden en enormt interessant retailer, fordi de på mange måder har vendt den ”normale købsrejse” på hovedet.
Som kunde sidder du hjemme i Danmark og bestemmer dig på forhånd for, hvilken Fleggaard og Calle grænsebutik, du gerne vil besøge. Når du kigger på deres website, bliver du udelukkende mødt med produkter, som du kan købe i netop den butik, du har valgt at besøge.
PIM systemet har gjort det nemmere for Fleggaard at definere præcist hvilke varer, der sælges i hvilke butikker, og derfor vises online for den pågældende butik.
STRUKTUR PÅ FLEGGAARDS HÅNDTERING AF DATA
Før IMPACT kom på banen, kæmpede Fleggaard med, at deres produktdata skulle hentes flere forskellige steder i organisationen.
Fokus var derfor på procesoptimering og optimering af workflows med brugervenlighed for øje.
Hvem fylder data ind, hvornår fyldes data ind, og hvordan organiseres dataen på tværs af afdelinger? Det var nogle af de spørgsmål, som løsningen skulle tage højde for.
Derfor var det ideelt at implementere et nyt PIM-system, som kunne samle Fleggaards produktdata ét sted for at effektivisere virksomhedens time-to-market.
Et intuitivt fundament
Det var vigtigt, at medarbejdere på tværs af både indkøb- og marketingafdelingen fik et system, som kunne støtte op om de ønskede arbejdsgange og sikre effektive workflows.
For at give Fleggaard de ønskede funktioner, implementerede IMPACT en inriver-løsning.
Fleggaard valgte inriver, fordi systemet var intuitivt og kunne benyttes af medarbejdere uden store tekniske kompetencer. Løsningen fremtidsikrer Fleggaards digitale commerce, fordi inriver skaber fundamentet for deres online tilstedeværelse, og giver dem muligheden for at tilpasse systemets funktionaliteter i takt med at forretningens behov ændrer sig.
Support af et forretningskritisk workflow
Som grænsehandel er man underlagt strenge krav om afgifter – Det er derfor vigtigt for en virksomhed som Fleggaard, at være i stand til effektivt at kontrollere afgifterne på deres produkter.
I samarbejde med Fleggaard udviklede IMPACT derfor et workflow i PIM-systemet, som når det nye ERP kommer i luften understøtter godkendelse af afgifter, før et produkt kan sælges online eller i butikkerne. Et godt eksempel på hvordan Fleggaard hurtigt og uproblematisk kan integrere andre funktioner i det nye PIM-system.
PIM-system som bindeled
PIM-systemet fungerer som bindeled mellem Fleggaards ERP-system og eSeller-system. ERP-systemet sender den generelle produktstamdata til PIM, hvorefter produkterne bliver beriget med navn, beskrivelser, billeder og andre relevante informationer. Til sidst sendes produktet fra PIM til eSeller.
En anden vigtig funktion som PIM-systemet effektiviserer, er oprettelsen- og lanceringen af ”splashes” på den enkelte produktside. Fleggaard er med den nye løsning i stand til at planlægge, hvornår disse ”splashes” automatisk skal fremvises på produktsiden. En process som før har været meget tidskrævende.
Systemet skulle være logisk og intuitivt, men samtidigt understøtte både Fleggaard og Fleggaards anden kæde, Calle, på dansk såvel som på svensk. Målet har hele tiden været stålfast rettet mod at gøre systemet så nemt og brugervenligt som muligt. Og det er lykkedes.
ET FUNDAMENT FOR FLEGGAARDS DIGITALE UDVIKLING
Fleggaard er på en fortsat rejse hen imod at gøre produktberigelse endnu nemmere og mere struktureret på tværs af forretningen.
Samarbejdet med Impact har været rigtig godt. De har været gode til at forstå forretningen og de udfordringer vi havde med vores gamle ERP system. Impact har overholdt de tidsplaner og deadlines vi havde lagt i fælleskab.
PIM-systemet har overtaget marketing-relaterede opgaver og samtidigt gjort processen overskuelig og intuitiv for Fleggaards medarbejdere.
Løsningen er fundamentet for Fleggaards digitale udvikling i PIM-regi og giver mulighed for at zoome ind på optimeringen af produkdata i fremtiden. Det betyder, at Fleggaard kan viderudvikle kundeoplevelsen på deres hjemmeside og tilbyde kunderne skarpe og salgsfremmende informationer.
Vil du vide mere
om projektet?
Kontakt Ditte, så fortæller hun dig hele historien