IMPACT runder 100 medarbejdere og øger overskuddet med 86%

24. marts 2017

Det går godt for konsulenthuset IMPACT, der leverer digital transformation og e-handel. Virksomhedens regnskab er netop udkommet og viser en bruttofortjeneste, der er steget fra 44 mio. kr. i 2015 til 67 mio. kr. i 2016.

Kasper Holst, CEO og partner hos IMPACT kalder resultatet med en øget bruttofortjeneste på 52% og en bundlinjevækst på 86% meget tilfredsstillende.

2016 var et fantastisk år med mange nyansættelser, og vi opruster yderligere i 2017. Vi rundede faktisk medarbejder nr. 100 sidste måned. Væksten betyder også, at vi fokuserer ekstra meget i 2017 på at optimere vores interne processer og konsolidere vores forretning. Vi vækster, fordi vi kan det, som danske bestyrelser og direktioner efterspørger – Vi kan skabe digital transformation.

Digitalisering er for alvor kommet på dagsordenen i danske bestyrelser, efter regeringen har lavet, hvad der er kaldt danmarkshistoriens mest digitale regeringsgrundlag. Dermed er det officielle Danmark også begyndt at fokusere på de digitale udfordringer, vi står overfor.

Kasper Holst udtaler; ”Vi kan mærke, at danske virksomheder er begyndt at tage digitalisering alvorligt. Men digital transformation er en svær disciplin. Det skal være en virksomhedsstrategisk beslutning, der har 100% buy in fra direktion og bestyrelse. Det handler om at flytte mennesker processer og data for at levere gode slutkundeoplevelser. Vores erfaring gennem 19 år har givet os en klar konkurrencefordel, da vi har opbygget et stærkt kompetencemix indenfor digital transformation, noget især handelsvirksomheder og store brands efterspørger.

Selskabets regnskab viser, at kundeporteføljen steg med fem virksomheder i 2016. Kasper Holst udtaler dog, at mange nye kunder ikke er et mål i sig selv.

Vores tilgang er et tæt samarbejde med store kunder.

Blandt selskabets kunder kan man finde Imerco, Kaufmann, Lemvigh-Müller, Widex og TDC.

Det danskejede IMPACT, har haft en markant vækst de seneste år. Med 36 nye medarbejdere i 2016 har IMPACT især styrket sin forretning igennem tilgang af flere medarbejdere indenfor områderne Strategi, UX og udvikling.

Nøgletal for 2015 i parentes:
Årets resultat før skat 8,5 mio. kr. (4,6 mio. kr.)
Bruttofortjeneste 67 mio. kr. (44 mio)