Ny CCO med innovation i dna’et og mere end 20 års erfaring
11. september 2021
Vi er glade for at kunne fortælle, at Kristian Hagset er ny Chief Commercial Officer i IMPACT. Han har i mange år været en ledende figur i branchen og kommer, med sine +20 års erfaring med digital commerce, til at sætte retningen for vores fremtidige kommercielle udvikling og go-to-market-indsats.
Med en ambition om at indtage en klar førerposition inden for digital commerce i Skandinavien og sidenhen i Europa, er der brug for de absolut skarpeste profiler. Lige præcis sådan én er Kristian Hagset.
Kristian kommer fra en stilling som Chief Growth Officer i svenske Avensia, som er blandt Nordens førende konsulenthuse inden for digital commerce. Her har han været i mere end seks år, og i den periode er virksomheden vokset fra 50 til 300 personer, mens omsætningen har rundet 300 millioner svenske kroner.
Her i huset får Kristian det overordnede ansvar for at sætte den kommercielle kurs og for vores salg og go-to-market-indsats. Om sin nye rolle, siger han:
IMPACT er den førende ekspert i digital handel i Danmark med en passion for at levere kundeoplevelser i verdensklasse. Det, der har tiltrukket mig, er deres dedikation til at give kunderne værdi for pengene og gøre en reel forskel. Jeg ser meget frem til at blive en del af et hold, der brænder så meget for det, de gør
Kultur + innovation = IMPACT
Med mere end 20 års erfaring med digital commerce, og ledende roller hos bl.a. de dygtige folk i Avensia, har Kristian Hagset en indgående forståelse for, hvor vigtig en klar og tydelig mission er for forretningen.
“For mig er det vigtigt, at en virksomhed formår at være 100 procent ægte og åben om, hvad missionen er. IMPACT har en krystalklar vision og en ambitiøs køreplan, som alle medarbejdere forstår, og som skal skabe succes de kommende år. Deres interne kultur og tilpasning til, hvordan de skaber succes for kunderne og kundernes kunder, er ganske enkelt imponerende, og jeg vil gerne arbejde for en virksomhed, der har innovation i deres DNA og som konstant skubber grænserne”, siger den nye CCO.
Den bedste udfordrer i Europa
CEO i IMPACT, Kasper Holst, er både stolt over og glad for ansættelsen af Kristian Hagset, som flugter perfekt med ambitionerne om at tiltrække de helt rette profiler.
For at få de mest ambitiøse kunder, har vi brug for de bedste personer. Kristian Hagset er præcis sådan en, vi har brug for, og han kan skabe en direkte genvej til både nye ansættelser og nye kunder. Jeg er helt sikker på, at han bliver vigtig, når vi skal indfri vores ønske om at lave de fedeste kundeoplevelser og de mest værdiskabende løsninger for vores kunder, samt når vi i endnu højere grad skal være den bedste udfordrer i Europa, hvad angår digital forretning.
For mere information kontakt
Kristoffer Okkels, IMPACT Marketing Director