Ny CFO skal sikre IMPACT vækst i Europa
12. juni 2019
IMPACT styrker deres ledelsesteam med René Toxvig, der er startet som CFO.
Renes primære opgaver bliver at gøre IMPACT klar til at ekspandere til flere markeder ved at optimere og strømline administrative og ledelsesmæssige processer, så ledere i IMPACT får mere tid til kunder og medarbejderes tilfredshed. Derudover skal René fungere som business partner og sikre, at ledelsesbeslutninger sker ud fra excellent datagrundlag og visualisering.
I perioden 2014-2017 har IMPACT tredoblet virksomhedens størrelse, og den årlige vækst ligger som regel i spændet mellem 25-35%. Den vækst skal René understøtte.
Med René har vi fået en CFO med solid erfaring, der kan være med at understøtte vores ambition om at blive førende i Europa indenfor Unified Commerce, digital marketing og digital vækst
De seneste ti år har René arbejdet som CFO for entreprenante og markedsledende teknologivirksomheder med fuld værdikæde og stærk international profil. Han har blandt andet været i Riantics og Arcon-Sunmark, hvor han har professionaliseret og udviklet økonomifunktionen.
For René var det særligt muligheden for at transformere og strømline processerne til næste niveau af vækstrejsen, der tiltrak ham.
IMPACT er en dynamisk og fremadstormende virksomhed, hvor tingene går hurtigt, og hvor man brænder for det, man laver. Jeg kan godt lide den her entreprenørånd, hvor man vil vækste og udfordre status quo