Sarah skal strømline partnerskaber og processer

21. maj 2019

IMPACT har ansat Sarah Mørch Svendsen som Head of Cloud and Technology Alliances. Med mange års erfaring fra konsulentbranchen skal hun strømline processer og støtte op om leverance og ledelse i det daglige.

Sarah Mørch Svendsen

Den 1. marts tiltrådte Sarah Mørch Svendsen som Head of Cloud and Technology Alliances, hvor hun har ansvaret for cloud og skal drive partnerskaber. For begge områder er hendes fokus at sikre faste processer og klare aftaler, så både IMPACT, partnerne og IMPACTs kunder får det bedst mulige ud af samarbejdet, og hun skal samtidig støtte op om leverance og ledelse i dagligdagen.

Sarah kommer med mange års erfaring fra konsulentbranchen, hvor hun primært har beskæftiget sig med digitale løsninger hos Immeo og Kraftvaerk. Med tidligere stillinger som bl.a. projektleder, teamleder, partner og salgsdirektør har hun stor erfaring indenfor både salg, ledelse og leverance, som IMPACT kan drage nytte af. Og selvom stillingen i IMPACT giver hende mulighed for at kombinere alle tre områder, var det især IMAPCTs kultur og medarbejdere, der tiltrak hende.

”Det er vigtigt for mig at arbejde sammen med dygtige og fagligt stærke kollegaer, og et sted hvor der er gang i den, men også plads til det uformelle. Her er der både virkelig høj og passioneret faglighed og fokus på at skabe resultater, men samtidig en hjertelig interesse i ens kollegaer og langsigtede kunderelationer, og det er vigtigt for mig,” siger hun.

Noget andet der også tiltrak Sarah var IMPACTs brede profil, og at IMPACT leverer ind i hele værdikæden med fokus på at skabe de bedste commerce-løsninger og omnichannel-oplevelser i markedet.

“Vi har fx sindssygt dygtige folk, der kommer med mange års erfaring fra kundesiden, som virkelig forstår at tale ind i strategi og forretning, og som forstår vores kunders kunder – understøttet af et knivskarpt leverance- apparat på meget højt teknisk niveau. Det giver os mulighed for at tilbyde kunderne holistisk rådgivning og værdiskabelse på et helt andet niveau, end det jeg tidligere har lavet,” siger hun.

Siden Sarah startede, er flere andre nye medarbejder kommet til, som en del af IMPACTs vækst. Dermed har IMPACT nu over 160 medarbejdere, og jagten på flere talenter fortsætter.

Vil du være en del af IMPACT, så tjek vores ledige stillinger ud.