Skoringen vælger IMPACT
2. november 2018
Fysisk butik og digitalt skal bindes sammen
Skoringen har valgt IMPACT som partner på opgaven med at binde de fysiske butikker sammen med en sømløs digital løsning.
Skoringen med over 200 butikker i Danmark og Norge opruster digitalt, så fysisk butik og webshop smelter sammen i Nordens bedste omnichannel-løsning inden for sko-retail.
Webshoppen skal udvide den fysiske butik frem for at konkurrere med den. Udover at være showroom skal den digitale løsning styrke butikkernes rækkevidde, så for eksempel en størrelse 47 kun er få klik væk, hvis den er udsolgt i den butik, kunden står i. Kunden skal opleve samme gode service uanset om det er på nettet eller på gågaden.
Vores kunder skelner stadig mindre mellem fysisk butik og webshop. De tjekker ofte sortiment og modeller på nettet, før de går ned i butikken og prøver skoene. Eller køber sko på nettet og ønsker bagefter at bytte til en anden størrelse i den fysiske butik. Vi ønsker derfor en fuldstændig sømløs sammenhæng mellem fysiske butikker og digitalt univers
Skokæden har valgt IMPACT som samarbejdspartner på opgaven.
”Vi har bl.a. valgt IMPACT, fordi de har stor viden om markedstendenser og digitale muligheder i forhold til vores forretning og samtidig leverer på højeste niveau på teknologi og design”, siger Frank Siim Sørensen.
Tendensen i de senere år har tydeligt været, at forbrugerne forventer, at webshop og fysisk butik hænger tæt sammen, samtidig med at personalets evne til at rådgive kunderne skal følge med. Og hos IMPACT glæder vi os til at hjælpe Skoringen med opgaven.
Vi glæder os til at skabe en digital løsning, hvor kunderne oplever Skoringens målrettede og relevante service – uanset om det er på mail, på sociale medier eller i butikken i det lokale center.