IMPACT som
arbejdsplads
Vi vægter faglig og personlig udvikling højt. Kun på den måde kan vi sikre høj kvalitet i vores løsninger, og opretholde den begejstring og det teknologiske forspring, der er en af vores største styrker.
Et stærkt
socialt fællesskab
Vi værner om et stærkt socialt fællesskab og har en aktiv personaleforening, der arrangerer alt fra fredagsbarer til badminton. Det er vigtigt for os, at alle har det godt med deres kollegaer, og man kan være med til de sociale arrangementer i lige præcis det omfang, man har lyst.
Hos IMPACT er der plads til mange forskellige personprofiler, og den faglige udvikling tages seriøst og prioriteres højt. Vi hjælper hinanden og får på den måde skabt nogle helt unikke resultater sammen med vores kunder.
Arrangementer der bringer os tættere sammen
Vi afholder julefrokost, sommerfest, NorthSide fredagsbar og kvartalsstatus’er, hvor vi går ud og spiser sammen. Og så tager vi også på firmature, hvor vi styrker vores faglighed og sammenhold. Senest var vi over 100 ansatte i Lissabon til tre uforglemmelige dage
"Hvor er det lige printeren står?"
Når du starter hos IMPACT, bliver du tildelt en Sherpa. Og det handler slet ikke om bjerge, der skal bestiges, men om at finde rundt i en ny virksomhed og sørge for, at du får den bedst mulige opstart. Vi har nemlig lånt Sherpa-betegnelsen fra bjergguiderne i Himalaya, som gør det muligt at bestige verdens højeste bjerge. Bjergbestigeren definerer selv sine mål, mens Sherpaen viser vej og hjælper med at bære bagagen.
På samme måde vil din Sherpa i den første tid være din guide og hjælpe dig med at finde genveje til den viden, du skal bruge. Lige fra hvor printeren er, til hvordan du melder dig ind i cykelklubben, hvornår der er fredagsbar, hvad de uskrevne regler er og alle de spørgsmål, du nu ellers måtte have.
Kombinationen af, at dine kollegaer er dine venner, og dit arbejde er din hobby gør, at vi kan lave fantastiske løsninger for vores kunder samtidig med, at vi har det sjovt. Det er ret fantastisk.






Vil du vide mere?
Hvis vi selv skal sige det, så er IMPACT et ret fedt sted at arbejde. Hvis du vil være klogere på, om det også kunne være et rigtigt match for dig, så tag fat i Janne, som er vores HR Manager.