Client Director, UX & Design

København

Vores UX & Design team har gennem de sidste mange år spillet en vital rolle i at sikre at IMPACTs kunder får den bedst mulige commerce løsning til deres behov. Ambitionerne for teamet og deres resultater vækster med samme fart som IMPACT og vi søger derfor en Client Director der kan sikre den rigtige go-to-market strategy for UX & Design teamet samt eksekvering heraf.

Lokation

København

Om jobbet

Som Client Director i IMPACTs UX & Design team vil du komme til at arbejde i et ambitiøst team af Designere og UX’ere, der arbejder med Insights, Design thinking strategi, Konceptudvikling og Design inden for digital commerce til en række af Danmarks største brands og retailers.

Du vil fra start være med til at understøtte afdelingens strategiske mål mht. at blive det førende Commerce Design bureau i Norden. Dette kræver den rigtige kundeporteføjle af innovative og ambitiøse kunder, hvilket du skal være mere til at sikre gennem udvikling af commerce strategy oplæg, investment cases samt ledelse af tilbudsprocesser og salgsmøder.

I jobbet vil du i samarbejde med resten af teamet sørge for, at IMPACT er på forkant med den digitale udvikling. Du bliver ansvarlig for at sikre, at kunden er i centrum, og at kunden får professionel rådgivning. Du vil blive en del af et kompetent ledelsesteam, og arbejder ud fra Købehavn men vil også overse nogle af vores projekter på Århus kontoret.

Dine arbejdsopgaver vil bla. omfatte:

  • Lede vores New Bizz indsats. Dvs. alt fra første møde til kundeprojekt landet
  • Udvikle go-to-market strategi for UXD afdelingen
  • Være overordnet ansvarlig for kundeprojekter og for at etablere stærke og tætte kundeforhold
  • Skærpe UXD tilbud til markedet
  • Skærpe værditilbuddet og produktificere vores UXD løsninger
  • Udvikle projetlederteamet

Din profil

Vi forestiller os, at du har en forretningsorienteret uddannelse som fx cand.merc, HD eller lignende. Du har mere end 5 års erfaring med rådgivning inden for digital forretningsudvikling, gerne med fokus på UX & Design projekter. Du har bevidst at du kan lande kunder, og du er motiveret af kundeerhvervelse. Du har lysten til at være opsøgende overfor nye kunder samtidig med, at du forstår vigtigheden i at udvikle allerede eksisterende kunderelationer. Du har en solid forretningsforståelse og et strategisk mindset samt evnen og lysten til at konstant at holde dig opdateret på trends indenfor e-commerce området.

Vi forventer dermed, at du har erfaring med et eller flere af følgende områder:

  • Salg indenfor Design, insights og/eller konceptuelle/marketing ydelser
  • Etablering og afholdelse af New Bizz møder
  • Ledelse af udviklingsprojekter indenfor enten: UXD, design, indsigtsstudier, konsulentydelser eller reklameopgaver
  • Commerce løsninger – eller minimum digitale løsninger indenfor customer engagement, salg, service og marketing
  • B2C og B2B projekter og kunder, gerne inden for minimum 2 af vores 5 fokus brancher (Retail, Brands, Manufacturer, Distributors, Tele)
  • Opbygning og eksekvering af pipeline

Om IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 200+ dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom Montana, Hyundai, Hifi-Klubben, Kaufmann, Hummel, Epos og IMERCO samt B2B-virksomheder som Carl Ras, Abena og TDC.

Om IMPACT UX & Design

Lige nu består teamet af 16 strateger, UX’er, designere og kontaktfolk fordelt på vores kontor i Århus og København. Vores ambition er at vækste teamet til det dobbelte inden for nærmeste fremtid for forsat at kunne levere de bedste kundeløsninger.

Vi tilbyder

  • Løn og bonus efter kvalifikationer
  • DK’s mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Appetitvækkende frokostordning, fitnessmedlemsskab, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fede personalearrangementer
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte HR Consultant, Sofie Bull på tlf 26216663.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.