Experience Lead/Manager

KøbenhavnCopenhagen

Vil du stå i spidsen og tage ansvaret for at skabe Leading Commerce Experiences for førende danske og internationale brands? Er du ekspert i UX, Design, Customer experience, Service design, og kan du sætte IMPACT på verdenskortet - så er det dig vi søger

Lokation

CopenhagenKøbenhavn

Om jobbet

Som Experience Lead eller Manager får du ansvaret for at sikre fremdrift og kvalitet for vores kunder i en række strategiske og konceptuelle projekter. Du bliver en del af IMPACTs UX & Design team i København og der er mulighed for ledelse som en del af rollen. Hele UX og Design teamet består i dag af en række profiler fordelt på Aarhus og København og inkluderer nogle af de førende specialister indenfor experience strategi, customer experience, commerce design, UX, UI og brand design. Vi forventer en naturlig vækst i teamet henover de næste år, hvilket du i denne rolle vil blive en vigtig del af.

Vi har allerede sat vores præg på nogle af de bedste løsninger i branchen. F.eks. 2 x Danish Digital Award med Nemlig.com, men arbejder hårdt på at fortsætte vores udvikling og lave endnu bedre løsninger og kundeoplevelser. Samtidig udvikler commerce området sig konstant og vores arbejde kan beskrives som brugercentreret transformation og innovation inden for online, instore, services, brands og mobility.

Høj faglighed er fundamentalt for, at vi sammen i teamet kan sikre enestående kvalitet af vores strategi-, koncept- og designprocesser - og dermed skabe stærke resultater og nye kunder. Du vil være ansvarlig for at lede processerne og udvise stærke samarbejds- og faciliteringsevner. Du vil også være ansvarlig for UX og design pitch, salg og planlægning, og du får ansvaret for at inddrage de nødvendige UX og design ressourcer og sikre dem de bedste vilkår for at kunne levere høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil således omfatte:

  • Lede og facilitere kreative, strategiske og konceptuelle projekter og produkter
  • Udvikle kunderne og skabe nye behov for services og løsninger
  • Sikre opgaver gennem kvalitet, faglighed, GoToMarket, salg, samarbejde og kunderelationer
  • Tværfagligt samarbejde med interne stakeholders om projekter, kultur og processer
  • Medarbejderudvikling og faglig udvikling
  • Ressourceallokering, tracking optimering og opfølgning
  • Eventuelt ledelse

 

Din profil

Du har arbejdet med strategi, UX og design inden for det digitale i flere år. Du har lyst til mere og vil gerne sætte dit eget præg på udviklingen af et team og IMPACT som helhed. Du må gerne have erfaring med commerce branchen, men det er mere vigtigt, at du kan anvende din erfaring til at udvikle IMPACTs forretning. Du er ambitiøs og drevet af høj faglighed og aktiv deltagelse i at skabe kundeoplevelser og løsninger, ligesom du har en solid forretningsforståelse og et strategisk mindset, hvor du evner at vise retningen for vores kunder. Du er samtidig en god kommunikator som forstår at skabe fælleskab og teamspirit mod målet om at skabe Leading Commerce Experience.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med følgende:

  • UX, design, customer experience, brugercentreret strategi eller lignende
  • Kundekontakt og kundeudvikling

Som person er du kreativ, konceptstærk og forstår vigtigheden i et stærkt teamsamarbejde og kommunikation på tværs i organisationen. Du er dedikeret til dit fag, har et stort drive og er generelt nysgerrig på nye tendenser inden for digital forretningsudvikling og omni-channel kundeoplevelser.

Om IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 190 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for forretningsstrategi, udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom Nemlig.com, Montana, Carl Hansen, HAY, Sennheiser, Ganni og IMERCO samt B2B-virksomheder som Lemvigh-Müller og TDC.

Vi tilbyder

  • Danmarks mest spændende kunder (som ofte også er internationale)
  • En uformel og sjov hverdag
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frisk frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning, CV og evt. portfolio afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Simon Lange, Head of UX & Design, på tlf. 30108272.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.