Frontend Tech Lead

København

Vil du arbejde med spændende kunder og krævende løsninger? Er du klar på at tage ansvar, agere fagligt fyrtårn, og synes du, det er fedt at presse teknologierne til det yderste og lidt til? Som Frontend Tech Lead kommer du til at lede frontend udviklingen af spændende omni-channel løsninger og herigennem sikre, at der leveres høj kvalitet på vores projekter.

Lokation

København

En spændende rolle med meget ansvar

Som Tech Lead hos IMPACT kommer du til at stå i spidsen for FE-delen på udvalgte projekter. Derfor er rollen som Tech Lead afgørende for vores projekters succes. Du får det tekniske ansvar for frontenden af store projekter for vores spændende kunder som f.eks. Hay, Imerco, Kaufmann eller LEGO - bare for at nævne nogen.

Du får ansvaret for løsningens arkitektur samt at agere sparringspatner for interessenter som projektledere, forretningskonsulenter og kunder. Derudover fungerer du som lead overfor andre frontend udviklere, typisk 1-5 udviklere, på projektet.

Om jobbet

Du skriver (og læser) stadig kode størstedelen af din tid, men du fokuserer i højere grad på at sikre kvaliteten i løsningen, både når det kommer til arkitektur, performance, sikkerhed og robusthed, ligesom du har fokus på, at projektet er fremtidssikret og vedligeholdelsesvenligt.

På nye projekter involveres du naturligt i den indledende fase. Som Frontend Tech Lead vil du sammen med forretningskonsulenten afdække kundens reelle behov, foreslå løsninger og estimere på high-level niveau. Du har med din forretningsforståelse indflydelse på kundens beslutninger, og gennem professionel vejledning bidrager du til den optimale løsning for kunden.

Vi forventer

Du har mindst 4 års erfaring som frontend udvikler gerne fra bureau-verden, og du har erfaring fra store projekter. Det vil bestemt være en fordel, hvis du har stået i spidsen for valg af teknologier i projekter samt fungeret som sparringspartner for kunden. Derudover forventer vi følgende:

  • Du har arbejdet med Angular eller et andet clientside MVC framework og kender til typescript og behersker javascript til fingerspidserne.
  • Du kan argumentere for/imod forskellige design patterns og frameworks, og du kan finde dig til rette i flere af dem.
  • Du har en vis erfaring med/forståelse for backend kode, gerne c#/.net, og måske er du certificeret i Sitecore eller EPIserver. Du har gerne erfaring med serverside javascript med NodeJS.

Om IMPACT

Vi er 150 medarbejdere, og vi har positioneret os som det førende konsulenthus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi kombinerer faglig excellence indenfor udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere, såsom Imerco, HAY, LEGO, Tøjeksperten, Kaufmann, Silvan, Widex, Lemvigh-Müller, og Nemlig.com.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fede personalearrangementer
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni, osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Og meget andet!

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Thomas Nielsen, Software Development Manager, på tlf. 51 90 15 84.

Send din ansøgning hurtigst muligt via linket. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.