IT konsulent til Service Delivery

Aarhus

Brænder du for at opretholde en høj kundetilfredshed på nogle af Danmarks største retail brands og har du lysten samt drivet til at optimere IMPACTs interne processer inden for Service Delivery? Så er det måske dig vi leder efter som vores næste IT konsulent i Service Delivery til vores kontor i Aarhus.

Lokation

Aarhus

Om jobbet

Som IT konsulent bliver du en vigtig del af vores Service Delivery team. Vi arbejder kundecentrisk og vores vigtigste opgave er at sikre, at vores kunder får den absolut bedste service. Du får en todelt rolle, hvor du dels vil agere konsulent på en række kunder samt være specialisten på håndteringen af incident management. På sigt vil du være med til at forme stillingen indenfor den del af fagområdet, der indeholder Incident Management og du vil være med til at sætte et fremtids- og bæredygtigt perspektiv på afdelingen.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • Service Delivery af 2-3 af IMPACTs største kunder
  • Ansvar for fremdrift og udvikling af:
    • Backup Management
    • Patch Management
    • Event Management
  • Rapportere på projekters interne og eksterne KPI’er
  • Yde support på mail og telefon
  • Videreudvikle interne processer i Service Delivery

Dine arbejdsopgaver vil desuden dække:

  • Support af kunder i Zendesk og per telefon
  • Håndtering af små change requests
  • Projektledelse af mindre projekter
  • Månedlig driftrapportering på alle kunder

Din profil

Du har +3 års erfaring fra en lignende stilling eventuelt fra en tilsvarende virksomhed. Du har derfor fra en tidligere stilling kendskab til:

  • Alle aspekter af Service Delivery-området
  • IT konsulent opgaver inkluderende hardware og hosting ydelser
  • CMS systemer
  • Projekt- og tidsstyring
  • ITILs begrebsverden – incidents, change requests, service requests, mm.
  • Planlægning af ressourcer og dialog med mange forskellige interessenter.
  • Håndtering af supporthenvendelser, direkte dialog og kommunikation med kunder på dansk og engelsk.

Har du kendskab til terminologien omkring MongoDB, SQL, ElasticSearch, Solr og brugen af TSM, PRTG og Azure er det en fordel.

Som person er du serviceminded, forretningsorienteret og har en stærk teknisk forståelse. Du har drive og gå-på-mod samt en mentalitet der afspejler, at ”der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre”. Du tager stort ejerskab for alle dine projekter og ærlighed er en dyd for dig.

Du er dygtig til at kommunikere, både med kunder og forskellige profiler i huset – projektledere, forretningskonsulenter og udviklere. Du motiveres af at indgå i et travlt og ambitiøst team, hvor kundeservice, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord.

Om IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 170+ dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom HAY, Nemlig.com, Tøjeksperten, Kaufmann og IMERCO samt B2B-virksomheder som Chr. Hansen og TDC.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fitnessmedlemsskab, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fede personalearrangementer
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frugt
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant Mette Wedendahl på +45 29 69 93 94.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.