IT Project Consultant til Service Delivery

Aarhus

Vil du være en del af IMPACTs Team Awesome Service Delivery? Vi er vilde med vores dejlige kunder – og vi har branchens dygtigste, sjoveste og bedste. Lige nu søger vi en IT Project Consultant, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder, og som får til at opgave at hjælpe og understøtte dem på bedst mulig vis inden for cloud service.

Lokation

Aarhus

Om jobbet

Som IT Project Consultant bliver du en vigtig del af vores Service Delivery team, der i dag består af 3 Service Delivery konsulenter og 1 Cloud konsulent. Vi arbejder kundecentrisk og vores vigtigste opgave er at sikre, at vores kunder får den absolut bedste service. Du får en todelt rolle, hvor du dels vil agere cloud konsulent på en række mindre kunder og dels vil yde support og håndtere kundehenvendelser på telefon og mail. Du kommer til at arbejde med en række af Danmarks største brands og retailere, såsom HAY, Imerco, Kaufmann, Ganni, med flere og dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Fast kontaktpunkt som cloud service ansvarlig for en gruppe af kunder både gennem telefon, mail og møder
  • Opfølgning, koordinering og afklaring af service requests, change requests og incidents via telefon og helpdesk
  • Projektledelse af opgaver som kan være op til 100 timer
  • Yde support på mail og telefon
  • Fakturering af kunder.

Din profil

Du brænder for at sætte dit aftryk som fast go-to konsulent inden for cloud services. Du har en relevant, videregående uddannelse med fokus på IT og projektledelse, eksempelvis cand.merc, cand.IT, HD eller lignende sammen med et par års erfaring fra en lignende stilling.

Du har kendskab til:

 

  • Cloud processer samt udarbejdelse af cloud ydelser
  • Erfaring med en eller flere af Azure cloud services, såsom App Services, Application Insights, Log Analytics, VM, NSG, Azure Monitor og Dashboards
  • CMS systemer
  • ITILs begrebsverden – incidents, change requests, service requests, mv.
  • Servere, infrastruktur, cloud set-ups og en lyst til at udvikle forståelsen omkring dette
  • Planlægning af ressourcer og/eller dialog med mange forskellige interessenter i et komplekst setup
  • Håndtering af supporthenvendelser, direkte dialog og kommunikation med kunder på dansk og engelsk.

Som person er du serviceminded, forretningsorienteret og har en stærk teknisk forståelse.Du er dygtig til at kommunikere både med kunder og forskellige profiler i huset – projektledere, forretningskonsulenter og udviklere. Du har drive og motiveres af at indgå i et travlt og ambitiøst team, hvor kundeservice, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 200 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi har kontor i Aarhus, København, Odense og Lissabon.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Appetitvækkende frokostordning, fitnessmedlemsskab, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Fede personalearrangementer
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant Annesofie Just Hyldgaard på +45 3158 9920.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.