IT Project Manager

Aarhus

Brænder du for at arbejde med spændende kunder og løsninger i et uformelt og dynamisk miljø? Er du klar på at tage ansvar på digitale commerce-projekter? Hos IMPACT søger vi en forretningsorienteret projektleder til commerce projekter med base på vores kontor i Aarhus.

Lokation

Aarhus

Om jobbet

Som projektleder til vores kontor i Aarhus bliver du en af de bærende kræfter i udviklingen af internationale omni-channel commerce løsninger. Du vil være med til at sætte standarden for god projektledelse og sikre høj kvalitet i leverancerne for nogle af Danmarks største brands og retailers, såsom Imerco, Kauffmann, Ganni, HiFi Klubben og nemlig.com. Samtidig skal du bidrage til den løbende vedligeholdelse og videreudvikling af projekter for vores eksisterende kunder. Du bliver en del af et team med 15 erfarne projektledere, som alle er Prince2 certificerede.

Dine arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Projektledelse af udviklingsteams, herunder koordinering af konsulenter, rapportering og forecasting
  • Have et konstant overblik over potentielle fremtidige udfordringer og igangsætte tiltag til at tage højde for dette
  • Medvirke i forretningsanalyse og specifikation af e-business løsninger til både eksisterende og nye kunder
  • Skabe stærke relationer til en eller flere af vores kunders stakeholdere for derigennem at sikre, at de leverancer, du projektleder, indfrier deres forventninger
  • Deltagelse i styregrupper for projekter, som du er ansvarlig for.

I IMPACT arbejder vi ud fra en fælles projektmodel, der bygger på mange års erfaring fra både projektledere og udviklere for at sikre, at vi lykkes med vores projekter. Som projektleder i IMPACT vil du kontinuerligt bidrage til at udvikle modellen i samarbejde med kolleger og vores PMO funktion.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en cand.merc., cand.IT, HD eller lignende uddannelse
  • Kan dokumentere minimum 2 års erfaring inden for projektledelse af udviklingsteams og kunderådgivning
  • Har teknisk forståelse, herunder kendskab til og forståelse for ERP, CMS og CRM-systemer
  • Har forståelse for at koble forretning og IT
  • Meget gerne har erfaring med agile projekter – herunder SCRUM
  • Meget gerne har erfaring med e-commerce.

Vi lægger vægt på, at du har et stort drive og motiveres af at indgå i et energisk team, hvor kundeservice, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord. Det er vigtigt, at du har lysten til at involvere dig i dine projekter på flere niveauer, ligesom det er afgørende, at du evner at forstå den tekniske løsning. Som person er du en god kommunikator, der trives med at skabe relationer samtidig med, at du har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde. Du arbejder systematisk, er god til at motivere folk omkring dig, og så formår du at skabe struktur og overblik - også når der er mange bolde i luften.

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller +200 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi har kontor i Aarhus, København, Odense og Lissabon.

Vi tilbyder

  • DK's mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Fede personalearrangementer
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frisk frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Og meget andet!

Kontakt

Send din ansøgning og CV afsted hurtigst muligt – og senest den 5. november - via linket herunder. Vi afholder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Program Manager, Christian Mejer på tlf. 6140 6400.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.