IT Projektkonsulent til Service Delivery team

Aarhus

Vil du være en del af IMPACTs Team Awesome Service Delivery? Vi er vilde med vores dejlige kunder - vi har branchens dygtigste, sjoveste og bedste samarbejdspartnere og kunder. Det er vores fornemmeste opgave at hjælpe og understøtte dem på bedst mulig vis og det tager vi ret så seriøst i Service Delivery – det går tit hurtigt, du gør en forskel og det er tit sjovt.

Lokation

Aarhus

Om jobbet

Som IT projektkonsulent bliver du en vigtig del af vores Service Delivery team, der i dag består af 2 Service Delivery konsulenter og 3 software udviklere. Vi arbejder kundecentrisk og vores vigtigste opgave er at sikre, at vores kunder får den absolut bedste service. Du får en todelt rolle, hvor du dels vil agere projektleder på en række mindre kunder og dels vil yde support og håndtere kundehenvendelser på telefon og mail. Du kommer til at arbejde med en række af Danmarks største brands og retailere, såsom HAY, LEGO, Imerco, Kaufmann, Ganni, m.fl. og dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Opfølgning, koordinering og afklaring af service requests, change requests og incidents via telefon og helpdesk.
  • Projektledelse af opgaver som kan være op til 100 timer.
  • Fast kontaktpunkt som service delivery ansvarlig for en gruppe af kunder både gennem telefon, mail og møder.
  • Fakturering af kunder.

Din profil

Du har en relevant, videregående uddannelse med fokus på IT og projektledelse, eksempelvis cand.merc, cand.IT, HD eller lignende. Derudover har du gerne et par års erfaring fra en lignende stilling – alternativt er du nyuddannet med relevant studiejob eller praktikerfaring på CV’et. Du har kendskab til:

  • CMS systemer
  • ITILs begrebsverden – incidents, change requests, service requests, osv.
  • Planlægning af ressourcer og/eller dialog med mange forskellige interessenter i et komplekst setup
  • Håndtering af supporthenvendelser, direkte dialog og kommunikation med kunder på dansk og engelsk

Som person er du serviceminded, forretningsorienteret og har en stærk teknisk forståelse. Du er dygtig til at kommunikere, både med kunder og forskellige profiler i huset – projektledere, forretningskonsulenter og udviklere. Du har drive og motiveres af at indgå i et travlt og ambitiøst team, hvor kundeservice, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord.

Om IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller mere end 150 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom HAY, Noa Noa, Tøjeksperten, Kaufmann og IMERCO samt B2B-virksomheder som Lemvigh-Müller og TDC.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fede personalearrangementer
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni, osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annesofie Just, HR Consultant på 31589920.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.