IT Strategy & Solution Consultant

København

Brænder du for at udleve din faglighed på nogle af Skandinaviens største og mest komplekse løsninger? Vil du tage ansvar, og er du samtidig en stærk facilitator, der forstår at definere forretningsprocesser og IT arkitektur? Så kan det være dig, vi søger som IT Strategy & Solution Consultant til vores kontor i København.

Lokation

København

DINE OPGAVER

Som som IT Strategy & Solution Consultant agerer du som en vigtig sparringspartner for vores kunder med henblik på at sikre, at deres løsninger understøttes af solide processer og IT-arkitektur. Du bliver en af de bærende kræfter i vores konsulentteam i henhold til at drive et kundeprojekt fra foranalysen til opstart af selve udviklingen. Du kommer til at designe og fastlægge arkitektur og de bagvedliggende processer for high-end omni-channel commerce løsninger.

I stillingen som IT Strategy & Solution Consultant kommer du til at samarbejde med nogle af Skandinaviens største brands og virksomheder såsom HAY, Noa Noa, Ganni, Kaufmann og Imerco, Lemvigh-Müller og LEGO.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Forretningsanalyser, opstilling af business cases og udarbejdelse af roadmaps.
  • Kortlægning af data, processer og arkitektur samt øvrige integrationsafklaringer.
  • Optimering af processer og generelle tiltag med henblik på at forbedre projekternes produktivitet og kvalitet.
  • Udførelse af strategisk rådgivning og afholdelse af workshops med vores kunder med henblik på at forstå udfordringerne og behov i detaljer.

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du er uddannet Cand.merc.dat/IT eller lignende og har en stærk teknisk forståelse. Alternativt er du uddannet som ingeniør, datalog eller datamatiker og har en stærk forretningsforståelse.

Vi forventer, at du har erfaring som konsulent, projektleder eller IT-leder, hvor du har tilegnet dig solid forretningsforståelse samt evner at udføre strategisk, professionel forretningsrådgivning. Du har erfaring med løsninger af komplekse tekniske problemstillinger samt videreudvikling af IT-infrastruktur, IT-arkitektur og digitale roadmaps.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med følgende:

  • IT-arkitektur og procesoptimering
  • Udarbejdelse af forretningsanalyser og business cases
  • Scoping af projekter og integrationer
  • Gennemførsel af IT projekter
  • Strategisk rådgivning.

Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med ERP, e-commerce og digital teknologi.

Som person er du dedikeret og har et stort drive. Du søger konstant at forbedre kvaliteten af dit arbejde. Du er nysgerrig, kvalitetsbevidst, fagligt ambitiøs og bidrager samtidig til et uformelt arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved en åben og ærlig omgangstone.

OM IMPACT

Vi er 140 medarbejdere, og vi har positioneret os som det førende konsulenthus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi kombinerer faglig excellence indenfor udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere, såsom Imerco, HAY, LEGO, Tøjeksperten, Kaufmann, Silvan, Widex, Lemvigh-Müller, og Nemlig.com.

VI TILBYDER

  • DK’s mest spændende kunder
  • Ambitiøse og fagligt stærke kollegaer
  • Certificeringer, seminarer, konferencer, coaching, mv.
  • En uformel og sjov hverdag.
  • Fokus på faglig og personlig udvikling.
  • Fitnessmedlemskab.
  • Sundhedsforsikring.
  • Appetitvækkende morgenmads- og frokostordning, samt god kaffe, sodavand og frisk frugt.
  • Fede personalearrangementer.

KONTAKT

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annesofie Just, HR Consultant, på tlf. 31589920.

Send din ansøgning hurtigst muligt via linket. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!