Junior Visual Designer

København

Er du kreativ? Og brænder du for at formidle budskaber visuelt? Så er det måske dig vi søger, som vores nye Junior Visual Designer til vores kontor i København!

Lokation

København

Om jobbet

IMPACT skal i de kommende år udvide sin thought leader position til også at gælde Skandinavien og Europa. Til den mission har vi derfor brug for en Junior Visual Designer, som kan være med til at udvikle og drive vores visuelle profil og udtryk på tværs af vores website og SOME kanaler.

Du vil blive en del af vores interne Marketingteam på fem personer. Derudover får du mulighed for sparring og vidensdeling med vores dygtige UX og Designteam, bestående af erfarne UX-, UI- og Digitale Designere.

Som en del af vores team vil du få mulighed for at prøve kræfter med følgende:

  • Tovholder og udvikling af IMPACT´s CVI og brand-design
  • Videoproduktion Motion Graphics
  • Design og produktion af vores visuelle udtryk på vores website og SOME kanaler
  • Design og opsætning af whitepapers, infographics, Omnichannel rapporter m.m.
  • UX design, og opsætning af content på vores website

Din profil

Du brænder for digital design og produktion, og elsker at sætte strøm til den gode fortælling ved hjælp af Design og Motion Graphics. Du er kreativ og fyldt med gode ideer til hvordan vi kan formidle vores budskaber stærkt visuelt. Du synes det kunne være sjovt at gøre teknisk formidling, tal og casehistorier nemme at forstå, via din gode evner til at forvandle komplekst materiale til noget legende let. Måske du endda også synes at storytelling er spændende?

Du er hjemmevant i Adobe After Effects, Photoshop og Sketch. Derudover forestiller vi os, at du er nyuddannet eller måske har 1-2 års erfaring. Du er sulten på at lære nyt, men du har det også godt med at nogle hverdage er ens, mens andre til gengæld er fuld af overraskelser og har rigtig meget fart på. Du får et job med kreativ frihed, og mulighed for at sætte dit eget præg på vores visuelle udtryk. Jobbet er en fultidsstilling.

Om impact

IMPACT er et af de førende konsulenthuse indenfor digital transformation og commerce. Vi er over 200 dedikerede medarbejdere og samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom nemlig.com, Hummel, Bestseller, Montana og Samsøe Samsøe, samt B2B-Virksomheder som Chr. Hansen, Würth, Palsgaard og Lemvigh-Müller. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi spiller hinanden gode, udfordrer vanerne, har hinandens rygge, og hvor ingen er for fine til at hente kaffe til møder og tage del i både store og små opgaver.

Vi tilbyder

  • Branchens mest ambitiøse og dedikerede kollegaer, der udfordrer hinanden til at levere på højt niveau
  • En uformel, udfordrende og sjov hverdag med masser af god humor
  • Fede personalearrangementer, fællestræning, internationale oplægsholdere m.v.
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling: Certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.
  • Appetitvækkende frokostordning
  • Sundhedsforsikring
  • Fleksibilitetspolitik
  • Og meget andet!

Kontakt

Send din ansøgning og portfolio hurtigst muligt via linket, da vi vurderer ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist, Naja Couriol, 50905928

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.