Lead .NET developer til digital commerce

AarhusKøbenhavn

Vil du arbejde med spændende kunder og store, krævende løsninger? Er du klar på at tage ansvar, og synes du, det er fedt at presse teknologierne til det yderste og lidt til? Vi søger en lead .NET developer til at lede udviklingen af forretningskritiske omni-channel løsninger og herigennem sikre, at der leveres høj kvalitet af software i de pågældende projekter.

Lokation

AarhusKøbenhavn

En spændende rolle med meget ansvar

Som lead .NET developer hos IMPACT kommer du til at stå i spidsen for Backend-delen på udvalgte projekter, og du får derfor en afgørende rolle for vores projekters succes. Du får det tekniske ansvar for backenden af store projekter for vores spændende kunder som f.eks. HAY, Imerco, Kaufmann eller LEGO - bare for at nævne nogen.

Du får ansvaret for løsningens arkitektur samt for at agere sparringspartner for interessenter som projektledere, forretningskonsulenter og kunder. Derudover fungerer du som lead overfor 1-5 back-end udviklere på projektet.

Om jobbet

Du får det overordnede ansvar for alt det tekniske i et skarpt og tværfagligt projektteam. Det inkluderer beslutninger om den fremtidige arkitektur, teknisk ledelse og motivation af teamet samt deltagelse i prioritering af opgaver på udvalgte kunder.

Herudover er dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a.:

  • Planlægningen af kundens integrationsleverancer.
  • Klarlægning af opgavernes indbyrdes afhængighed.
  • Udarbejdelse af kravspecifikation og løsningsdesign.
  • Lede og fordele det tekniske arbejde på et større digitalt commerce-projekt, hvor fokus er på implementering af værdiskabende e-handels features, såvel som kvalitetskrav til performance, robusthed og vedligeholdelse.
  • Lede nedbrydning og estimering af opgaver i et projekt.
  • Sikre optimal balancering af kundens behov, projektets økonomi og mulige tekniske løsninger.

Rollen indebærer en opdeling, hvor halvdelen af din tid bliver fokuseret omkring Lead-rollen og den anden halvdel af tiden på udvikling, så du får masser af tid til fordybelse og mulighed for at præge projekterne.

Vi forventer

Du har en baggrund som softwareingeniør, datamatiker, datalog eller lignende kombineret med mindst 5 års erfaring som udvikler på et større softwareprojekt i et agilt udviklingsmiljø. Derudover har du fungeret som Lead på et projekt, hvor du har haft ansvar for at lede og fordele opgaver.

Du er en ideskaber, og du trives i rollen som sparringspartner i både tekniske og forretningsmæssige diskussioner, såvel med teamet som med kunden og den enkelte udvikler.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med et flertal af nedenstående teknologier:

  • Sitecore eller EpiServer.
  • Objektorienteret analyse og design.
  • C# og ASP.NET.
  • Agile udviklingsmetoder.
  • Versionsstyringssystemer, f.eks. Git.
  • Implementering af websites med meget integration.
  • Databaser, f.eks. SQL Server eller MongoDB.
  • Web services, f.eks. SOAP eller REST.
  • Unit testing, kode-reviews eller parprogrammering.
  • TeamCity (eller anden Continuous Integration platform). Vi praktiserer 1-click deployments til vores kunders produktionsmiljøer.
  • SOLR eller Elastic Search.
  • ERP Integration.

Om IMPACT

Vi er 140 medarbejdere, og vi har positioneret os som det førende konsulenthus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi kombinerer faglig excellence indenfor udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere, såsom Imerco, HAY, LEGO, Tøjeksperten, Kaufmann, Silvan, Widex, Lemvigh-Müller, og Nemlig.com.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fede personalearrangementer
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni, osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Og meget andet!

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte René Vutborg, Software Development Manager, på tlf. 60 39 49 23.

Ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.