Lead Product Owner / Commerce Tech Lead

KøbenhavnAarhus

Brænder du for at arbejde med IT og digital strategi for nogle af Danmarks største brands? Kan du sikre facilitering af projektanalyser og definere processer og deliverables for IT-strategi og arkitektur? Hos IMPACT søger vi en Lead Product Owner til komplekse E-commerce projekter med base på vores kontor i Aarhus eller København.

Lokation

AarhusKøbenhavn

Om jobbet

Som Lead Product Owner agerer du som en vigtig sparringspartner for vores kunder med henblik på at sikre, at deres løsning understøtter deres forretning gennem en veldefineret strategi for både forretnings- og IT-arkitekturen. Du bliver én af de bærende kræfter i vores konsulentteam i henhold til at drive kundeprojekter, og sikre et solidt fundament og beslutningsgrundlag for vores kunder.

Du kommer til at designe og fastlægge strategi, koncepter, krav og arkitektur for high-end omnichannel commerce løsninger, og du kommer til at samarbejde med nogle af Skandinaviens største brands og retailers såsom HAY, Noa Noa, Tøjeksperten, Kaufmann og Imerco, Lemvigh-Müller og LEGO.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Arbejde med kunderejser og UX-koncepter og sikre disse er understøttet af en solid IT-strategi.
  • Facilitering af wokshops med kunder
  • Bistå og deltage i salgsarbejdet som rådgiver sammen med IMPACTs forretningskonsulenter
  • Udarbejde projektdokumentation - herunder forretningskrav, IT-arkitektur mv.
  • Sikre governance, samt videreudvikling af best practices på interne processer vedr. IT strategi og arkitektur.

Din profil

Vi forstiller os, at du har en teknisk og forretningsorienteret uddannelse som fx. cand.IT, cand.merc. ITKO, cand.merc. Information Management, IKT Ingeniør, eller lignende. Derudover har du flere års erfaring som IT Business Analyst og/eller Digital Product Owner, hvor du har arbejdet med digital strategi og IT-arkitektur samt udført professionel forretningsrådgivning inden for samme.

Du har en solid IT-baggrund og en relevant IT-uddannelse og er primært en forretningsorienteret generalist frem for en specialist. Du formår at forstå både forretningen og IT, og du har en stor interesse i og erfaring med udvikling af digitale løsninger til kunder.

Som person arbejder du dedikeret, har et stort drive, og du søger konstant at forbedre kvaliteten af dit arbejde. Du motiveres af en stor kontaktflade og foretrækker en dagligdag, der indeholder dialog og sparring med såvel kolleger som kunder. Du er god til at danne relationer og opbygge tillid, der gør det nemt for dig at træde ind i rollen som trusted advisor for vores kunder. Derudover er du nysgerrig, kvalitetsbevidst, fagligt ambitiøs og bidrager samtidig til et uformelt arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved en åben og ærlig omgangstone.

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 200+ dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom Montana, Hyundai, Hifi-Klubben, Kaufmann, Hummel, Epos og IMERCO samt B2Bvirksomheder som Carl Ras, Abena og TDC.

Vi tilbyder

  • DKs mest spændende kunder
  • Løn og bonus efter kvalifikationer
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fede personalearrangementer
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of IT & Solution Consulting, Peter Sølling på tlf. 2216 8168 eller HR Consultant, Annesofie Just Hyldgaard på tlf. 3158 9920.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.