Marketing Director

København

Med IMPACTs forsatte vækstambitioner søger vi en stærk marketingprofil, der kan være med til at sikre, at vi forsat er kendte og fremstår som den mest attraktive aktør i segmentet for digital commerce – for både kunder, partnere, medarbejdere og jobkandidater.

Lokation

København

OM JOBBET

Vil du stå i spidsen for marketingafdelingen hos et af Skandinaviens hurtigst voksende digitale bureauer? Vi søger en resultatorienteret og ambitiøs Marketing Director, der kan udbygge vores position i markedet og bidrage til vores hastigt voksende virksomhed. IMPACT søger en profil, der har den strategisk tyngde til at tegne retningen og handlekraften til at få ting til at ske. IMPACT’s fremtidige Marketing Director vil have ansvaret for at udvikle og drive vores marketinginitiativer på alle kanaler i tæt sammenspil med vores øverste ledelse, et dedikeret marketing team og vores forretningsleads.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende:

  • Udbygge IMPACTs position i markedet, både som forretning og som employer brand
  • Ledelse og udvikling af marketingafdelingen
  • Drive udvikling og implementering af marketing- og kampagneplan med henblik på at øge awareness, engagement, leadgenerering, kundeengagement etc.
  • Performance monitorering og optimering af digital marketing øko-system
  • Eksekvering af marketingstrategi på alle platforme og kanaler
  • Budgetansvar
  • Agere internt fyrtårn og inspirator for cutting edge kommunikation og marketing
  • Stakeholder management og udvikling af marketingmæssige relationer til relevante, eksterne partnere og interne teams
  • PR og drive relationer til pressen
  • Drive IMPACTs visuelle udtryk

Du bliver nøgleperson i en organisation i vækst og med højt til loftet. Du formår at bygge bro mellem marketing og resten af huset. Du kommer i særdeleshed til at indgå i tæt strategisk sparring med CEO, HR og IMPACTs øvrige ledere. Desuden vil du udnytte de stærke ressourcer i IMPACTs digitale marketing team til at løfte og optimere udbyttet af IMPACTs digitale marketingaktiviteter.

DIN PROFIL

Du har et par års erfaring fra en lignende stilling gerne med fokus på B2B marketing og meget gerne i den digitale branche. Du kan dokumentere de resultater, du har opnået, og vi forventer, at du er vant til arbejde KPI- og målorienteret.

Du bevæger dig naturligt i krydsfeltet mellem kreativitet, strategi og marketing; du er som person idé- og initiativrig, og du har pondus.

Du besidder følgende kvalifikationer:

  • Kommerciel salgsforståelse
  • Stærk visuel sans
  • B.Sc. eller M.Sc. i marketing, kommunikation, erhvervsøkonomi eller lignende
  • Minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling inden for marketing
  • Erfaring med online og content marketing
  • Budgetansvar
  • Erfaring med eller kendskab til WordPress, Hubspot og Google Analytics
  • Erfaring med projektledelse og koordinering af eksterne samarbejdspartnere
  • Flydende engelskkundskaber i skrift og tale

Du trives i rollen som fagligt fyrtårn og ambassadør for vores brand og formår at sprede en stemning af holdånd og god energi på kontoret samt ved interne og eksterne events. Derudover er du en visionær leder, som er god til at se de store sammenhænge og tendenser i branchen samt inden for marketing.

OM IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 200 dedikerede medarbejdere, der kombinerer høj faglighed inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom nemlig.com, HAY, Kaufmann og IMERCO samt B2B-virksomheder som Lemvigh-Müller, Widex og Chr. Hansen.

VI TILBYDER

  • En uformel og sjov hverdag
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fede personalearrangementer
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling: certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.
  • Appetitvækkende frokostordning
  • Fitnessmedlemsskab
  • Sundhedsforsikring
  • DK’s mest spændende kunder

KONTAKT

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant Sofie Bull på tlf. 26 21 66 63 eller SBU@impact.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.