Payroll Specialist

Aarhus

Er du skarp på løndrift og robuste lønprocesser, og motiveres du af at gøre det eksisterende bedre, end det var i går? Kan du etablere en effektiv lønfunktion, som samler trådene mellem lønfunktionen, finans og HR-afdelingen? Så er du den Payroll Specialist, vi leder efter.

Lokation

Aarhus

Om jobbet

I dag er vores lønfunktion outsourcet, men i takt med IMPACTs vækst og dermed tiltagende kompleksitet ønsker vi nu at etablere en stærk in-house lønfunktion, som samler processerne i forhold til lønadministration og medarbejder stamdata. Lønfunktionen har base i vores Finansafdeling, og du vil som vores nye Payroll Specialist referere til IMPACTs CFO. Målet er at skabe et effektivt og fremtidssikret systemlandskab i Payroll, som i dag er fragmenteret og med mange manuelle håndteringer. Din fornemmeste opgave bliver derfor at etablere en stærk og skalerbar lønadministration samtidig med, at du i det daglige håndterer den eksisterende løndrift.

Dine ansvarsområder bliver derfor at:

  • Eje og lede den månedlige lønproces, hvor du sikrer fejlfri udførelse af alle lønrelaterede opgaver, herunder:
  • Beregning og udbetaling af løn og bonus som planlagt
  • Beregning og administration af ferie og ferietillæg
  • Lønbogføring og afstemning af lønkonti
  • Håndtere diverse refusionssager ifm. barsel, sygdom, mv.
  • Etablere en stærk lønadministration med processer og systemer som understøtter samspil mellem Payroll og HR-funktionen med fokus på kvalitet, robusthed og effektivitet, herunder, at etablere og eksekvere projektplan for udvælgelse af løn- og HR-administrationssystem
  • Administrere feriepolitik, personalegoder, bonusordninger mm.
  • Løbende sparring med Finance og HR

Din profil

Du har en høj faglighed og mange års erfaring inden for håndtering af funktionærløn. Du kommer fra en lignende rolle som fx lønspecialist, lønchef eller lignende. Alternativt kan du komme fra en ekstern rolle fra revisionshusenes erhvervsservice eller lignende business proces outsourcing funktioner. Det er vigtigt, at du har hands-on erfaring med at etablere en stærk lønfunktion, og at du er stærk i at tænke fremadrettet udvikling, som understøtter IMPACTs ambitiøse vækstambitioner.

Som person er du helhedsorienteret, og din forretningsforståelse sætter dig i stand til at binde de strukturelle, systemmæssige og procesrelaterede sløjfer såvel inden for dit ansvarsområde, som på tværs af funktioner, så du bedst understøtter forretningsstrategien. Du er proaktiv af natur og tilgår dine opgaver med energi og drive. Din erfaring understøttes af en relevant videregående uddannelse, og du taler og skriver engelsk flydende ligesom projektledelse hører til dine kompetencer.

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 190 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for forretningsstrategi, udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom Nemlig.com, Montana, Carl Hansen, HAY, Sennheiser, Ganni og IMERCO samt B2B-virksomheder som Lemvigh-Müller og TDC.

Vi tilbyder

  • Danmarks mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Fede personalearrangementer
  • Fagligt ambitiøst og inspirerende miljø med fokus på din faglige og personlige udvikling (certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.)
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frisk frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant, Annesofie Just Hyldgaard, på tlf. +45 3158 9920.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.