Program Manager

København

Motiveres du både af at sikre høj kvalitet og motiverede medarbejdere? Er du klar på at tage ansvar for store og komplekse digitale IT-projekter? Hos IMPACT søger vi en Program Manager til løbende at udvikle commerce projekter med base på vores kontor i København.

Lokation

København

Om jobbet

Som Program Manager får du en todelt rolle, hvor du vil have det overordnede personaleansvar for 2-5 projektledere i vores københavnske leveranceenhed. Du vil derudover fungere som Senior Project Manager på IMPACTS spændende kundeprojekter. Du bliver en af de bærende kræfter i udviklingen af internationale omni-channel commerce løsninger ved IMPACT. Du vil være med til at sætte standarden for såvel god personaleledelse samt god projektledelse og sikre høj kvalitet i leverancerne for nogle af Danmarks største brands og retailers, såsom Imerco, Hay, Tøjeksperten, Lemwigh-Müller og Nemlig.com.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Være leveranceansvarlig for den samlede projektportefølje i din enhed
  • Deltage aktivt i arbejdet med at implementere og udvikle IMPACTs udviklingsprocesser og projektmodel
  • Drive og udvikle funktionsområdet Projektledelse i IMPACT i samarbejde med de øvrige Program Managers
  • Drive den daglige planlægning og koordinering af projektlederressourcerne i den pågældende enhed
  • Ansvarlig for timeforecast og kapacitetsudnyttelse, timeomsætning og faktureringsgrad i leveranceenheden og på egne medarbejdere
  • Udvikling af eksisterende og kommende medarbejdere
  • Sikre høj motivation og engagement i teamet
  • Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere

I IMPACT arbejder vi ud fra en fælles projektmodel, der bygger på mange års erfaring fra både projektledere og udviklere for at sikre, at vi lykkedes med vores projekter. Som Program Manager vil du kontinuerligt bidrage til at udvikle modellen gennem diverse workshops, hvor de nyeste trends og resultater diskuteres og efterfølgende implementeres i daglige workflow.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Kan dokumentere 5-10 års erfaring inden for projektledelse på store og komplekse løsninger
  • Har solid ledelseserfaring og evner at arbejde sammen med en bred vifte af medarbejdere
  • Grundlæggende viden om budgettering og ressourceallokering
  • Har teknisk forståelse, herunder kendskab til og forståelse for ERP, CMS og CRM-systemer
  • Har stor forståelse for at koble forretning og IT
  • Har erfaring med e-commerce
  • Er certificeret Prince2 projektleder og har erfaring med SCRUM

Vi lægger vægt på, at du som person er en synlig leder, der med ambition og nærvær sikrer højt motiverede medarbejdere. Desuden er det vigtigt at du har et stort drive og motiveres af at indgå i et energisk team, hvor høj leverence, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord. Det er vigtigt, at du ønsker at involvere dig i dine medarbejdere og projekter på flere niveauer, ligesom det er afgørende, at du evner at forstå den tekniske løsning.

Som person er du en god kommunikator, der trives med at skabe relationer samtidig med, at du har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde. Du arbejder systematisk, er eminent til at motivere folk omkring dig, og så formår du at sætte retning og nytænke koncepter – selv i de mest komplekse projekter.

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 170 medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere, såsom Imerco, HAY, LEGO, Tøjeksperten, Kaufmann, Silvan, Widex, Lemvigh-Müller og Nemlig.com.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • Certificering i Sitecore, Episerver eller Umbraco
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling: Seminarer, konferencer, coaching mv.
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Appetitvækkende frokostordning, fitnessmedlemsskab, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fede personalearrangementer
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant Sofie Bull på tlf. 26 21 66 63.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.