Project Manager til Digital Commerce

København

Brænder du for at arbejde med spændende kunder og store løsninger i et uformelt og dynamisk miljø? Er du klar på at tage ansvar på store og komplekse commerce projekter? Hos IMPACT søger vi i øjeblikket en Project Manager til vores kontor i København....

Lokation

København

STORE KUNDER = SPÆNDENDE UDFORDRINGER

Som Project Manager i IMPACT bliver du en af de bærende kræfter i udviklingen af internationale omni-channel commerce løsninger samtidig med, at du skal bidrage til den løbende vedligeholdelse og videreudvikling af projekter for vores eksisterende kunder.

Du bliver en del af et team med 10 erfarne projektledere, som alle er Prince 2 certificerede, og du får ansvaret for din egen kundeportefølje samt stor indflydelse på videreudvikling af metoder.

Du kommer desuden til at samarbejde med 30 af Danmarks største brands og retailers, såsom Imerco, HAY, LEGO, Tøjeksperten, Kaufmann, Silvan, Widex, Lemvigh-Müller og Nemlig.com

DINE ARBEJDSOPGAVER

Du vil bl.a. komme til at arbejde inden for følgende områder:

  • Projektledelse, herunder koordinering af konsulenter, rapportering, forecasting og QA
  • Rådgivning af mellemstore og store virksomheder.
  • Forretningsanalyse og specifikation af e-business løsninger til både eksisterende og nye kunder
  • Optimering af IMPACTs processer for introduktion og afvikling af projekter

I IMPACT arbejdes der ud fra en fælles projektmodel. Den er udarbejdet i fælleskab mellem projektledere og udviklere og bygger på vores egne erfaringer med, hvad der virker, og hvad der skal til for at lykkes i vores projekter. Som projektleder i IMPACT vil du kontinuerligt bidrage til udvikling af modellen, som medvirker til, at understøtte vores strategi om hele tiden at sigte mod at blive endnu bedre, end vi var i går.

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du:

  • Har en cand.merc., cand.IT, HD eller lignende uddannelse
  • Kan dokumentere minimum 3-5 års erfaring inden for projektledelse og kunderådgivning
  • Har teknisk forståelse, herunder kendskab til og forståelse for ERP, CMS og CRM
  • Har forståelse for at koble forretning og IT

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er certificeret projektleder og/eller har arbejdet med e-handel før.

Vi lægger vægt på, at du har et stort drive og motiveres af at indgå i et travlt team hvor kundeservice, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord. Det er vigtigt, at du har lysten til at involvere dig i dine projekter på flere niveauer, ligesom det er afgørende, at du evner at forstå den tekniske løsning.

Du er en god kommunikator og god til at skabe relationer samtidig med, at du har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde. Du arbejder systematisk og er eminent til at motivere folk omkring dig, skabe struktur samt overblik, også når der er mange bolde i luften.

OM IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 140 medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere, såsom Imerco, HAY, LEGO, Tøjeksperten, Kaufmann, Silvan, Widex, Lemvigh-Müller og Nemlig.com

KONTAKT

Har du spørgsmål til jobbet? Du er velkommen til at kontakte Annesofie Just, HR Consultant på 31589920. Send din ansøgning hurtigst muligt via linket. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!