Senior Digital Marketing Consultant til B2B-Marketing

København

Har du erfaring med B2B-marketing og leadgenerering? Har du erfaring med at arbejde med account-based marketing? Og synes du, at det lyder fristende at arbejde i ét Danmarks største digital commerce-huse? Hvis ja er det helt skønt, for IMPACT søger lige nu en dygtig Senior Digital Marketing Consultant til vores kontor i København.

Lokation

København

Om jobbet

Som vores nye Senior Digital Marketing Consultant bliver du en vigtig del af vores marketingteam, der arbejder med at styrke og udbrede IMPACTs brand til kunder, samarbejdspartnere og potentielle medarbejdere. Du får en alsidig stilling, hvor dit primære fokus bliver at arbejde med account-based marketing, leadgenerering og IMPACTS digitale marketingplatform. Dine primære mål vil være at øge vores kendskabsgrad blandt potentielle kunder og kandidater, understøtte tilgangen af nye leads og sikre kvalitet i mødet med IMPACTs brand.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Løbende udvikling af IMPACTs digitale platforme
  • At optimere den digitale kunderejse for IMPACTs kunder med henblik på salg og loyalitet
  • Opbygge digitale leadgenereringsprogrammer og -aktiviteter
  • SEM og SEO
  • Planlægning og eksekvering af marketingkampagner, der skaber trafik til impact.dk og støtter op om andre marketingaktiviteter
  • E-mail-marketing
  • At rapportere på resultater.

Derudover vil du lejlighedsvis assistere dine kollegaer med andre marketingopgaver som fx events, SoMe-opdateringer samt foto- og videooptagelse. Vi forventer, at du får ansvar for egne projekter og fagområder, alt efter hvor dine interesser og spidskompetencer ligger.

Din profil

Den ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse inden for marketing med flere års erfaring inden for B2B-marketing, herunder:

  • At drive egne projekter
  • At arbejde med account-based marketing
  • At arbejde med CMS og CRM-systemer og gerne Salesforce Pardot
  • At planlægge og eksekvere digitale kampagner med sans for timing
  • SEO-optimering

Du forstår at indarbejde IMPACTs brand og strategiske ambitioner i de små detaljer, og du arbejder målrettet og tænker kreativt i din tilgang til kommunikation, marketing og events. Du er teknisk nysgerrig, kan arbejde selvstændigt og trives i rollen med at tage initiativ og have ansvar. Derudover formulerer du dig fejlfrit på skriftligt dansk og engelsk. Og så har du lyst til at være en del af et team af passionerede kollegaer.

Om IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 150 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom HAY, Noa Noa, Tøjeksperten, Kaufmann og IMERCO samt B2B-virksomheder som Lemvigh-Müller og TDC.

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sofie Bull, HR Consultant, på tlf. 2621 6663.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.