Senior IT Project Manager

AarhusKøbenhavn

Vægter du indflydelse og resultatskabende arbejde højt? Er du klar på at tage ansvar for store og komplekse digitale IT-projekter? Hos IMPACT søger vi en forretningsorienteret IT-projektleder til komplekse commerce projekter med base på vores kontor i Aarhus.

Lokation

AarhusKøbenhavn

Om jobbet

Som senior IT-projektleder bliver du en af de bærende kræfter i udviklingen af internationale omni-channel commerce løsninger. Du vil være med til at sætte standarden for god projektledelse og sikre høj kvarlitet i leverancerne for nogle af Danmarks største brands og retailers, såsom Imerco, Hay, Tøjeksperten, Lemwigh-Müller og Nemlig.com Samtidig skal du bidrage til den løbende vedligeholdelse og videreudvikling af projekter for vores eksisterende kunder.

Du bliver en del af et team med 15 erfarne projektledere, som alle er Prince 2 certificerede. Du får ansvar for din egen kundeportefølje og stor indflydelse på videreudvikling af metoder.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Forretningsanalyse og specifikation af e-business løsninger til både eksisterende og nye kunder
  • Projektledelse af udviklingsteams, herunder koordinering af konsulenter, rapportering og forecasting
  • Have et konstant overblik over potentielle fremtidige udfordringer og igangsætte tiltag til at tage højde for dette
  • Optimering af IMPACTs processer for afvikling af projekter
  • Skabe stærke relationer til en eller flere af vores kunders stakeholdere for derigennem at sikre, at de leverancer du projektleder, indfrier deres forventninger.

I IMPACT arbejder ud fra en fælles projektmodel, der bygger på mange års erfaring fra både projektledere og udviklere for at sikre, at vi lykkedes med vores projekter. Som senior projektleder i IMPACT vil du kontinuerligt bidrage til at udvikle modellen gennem diverse workshops og ”fed-torsdag” hvor de nyeste trends og resultater diskuteres og efterfølgende implementeres i det daglige workflow.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en cand.merc., cand.IT, HD eller lignende uddannelse
  • Kan dokumentere minimum 5 års erfaring inden for projektledelse af udviklingsteams og kunderådgivning
  • Har teknisk forståelse, herunder kendskab til og forståelse for ERP, CMS og CRM-systemer
  • Har stor forståelse for at koble forretning og IT
  • Er certificeret Prince2 projektleder og har erfaring med SCRUM
  • Har erfaring med e-commerce.

Vi lægger vægt på, at du har et stort drive og motiveres af at indgå i et energisk team, hvor kundeservice, engagement og lysten til hele tiden at blive bedre er vigtige nøgleord. Det er vigtigt, at du har lysten til at involvere dig i dine projekter på flere niveauer, ligesom det er afgørende, at du evner at forstå den tekniske løsning.

Som person er du en god kommunikator, der trives med at skabe relationer samtidig med, at du har en resultatorienteret tilgang til dit arbejde. Du arbejder systematisk, er eminent til at motivere folk omkring dig, og så formår du at skabe struktur og overblik - også når der er mange bolde i luften.

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, design, udvikling og optimering af digitale commerce-oplevelser. Vi tæller 170 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglige profiler inden for forretningsudvikling, UX, design, udvikling, projektledelse og digital marketing. Vi har kontor i København, Aarhus og Lissabon.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar
  • En uformel og sjov hverdag
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling: Seminarer, konferencer, coaching mv.
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Appetitvækkende frokostordning, fitnessmedlemsskab, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fede personalearrangementer
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant Mette Wedendahl på tlf. 29699394.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.