Senior IT Strategy Consultant

København

Brænder du for digital arkitektur og strategi og vil du være med til at sikre, at vores e-commerce løsninger understøttes af solide processer? Vi søger en skarp IT Strategy & Solution Consultant til vores konsulentteam på kontoret i København.

Lokation

København

Om jobbet

Som Senior IT Strategy Consultant er du en vigtig sparringspartner for kunden, med henblik på at sikre, at deres løsninger understøttes af solide processer og IT-arkitektur. Du bliver en af de bærende kræfter i vores konsulentteam i henhold til at drive kundeprojekterne fra strategi og analyse til opstart af selve udviklingen. Du kommer til at designe og fastlægge digital arkitektur og strategi, samt de bagvedliggende processer for high-end omnichannel løsninger. Alt dette i samarbejde med nogle af Skandinaviens største brands og retailere, som HAY, Imerco, Ganni, Kaufmann, Nemlig.com, Stark, Tøjeksperten m.fl.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Definere processer og deliverables for digital strategi og arkitektur.
  • Facilitere og lede analyse projekter.
  • Sparring og rådgivning omkring strategi, processer og IT-arkitektur for vores kunder.
  • Udarbejde projektdokumentation (IT arkitektur, Strategi, Business case etc.)

Din profil

Du har en stærk forståelse for både det tekniske og det forretningsmæssige. Du har en relevant uddannelse, f.eks. Cand.IT, MSc. Information management, Cand.Merc.Dat, digital ingeniør eller lignende. Vi forventer, at du har mere end 5 års erfaring som konsulent, projektleder eller IT leder, hvor du har tilegnet dig solid erfaring med at udføre strategisk, professionel forretningsrådgivning inden for digital arkitektur og IT-strategi.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med følgende:

  • Forretningsudvikling og IT-strategi
  • IT-arkitektur og procesoptimering
  • Udarbejdelse af forretningsanalyser og business cases
  • Gennemførsel af IT projekter
  • Strategisk rådgivning.

Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med ERP og digital arkitektur.

Som person er du dedikeret og har et stort drive. Du søger konstant at forbedre kvaliteten af dit arbejde. Du er nysgerrig, kvalitetsbevidst, fagligt ambitiøs og bidrager samtidig til et uformelt arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved en åben og ærlig omgangstone.

Om IMPACT

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, udvikling og optimering af digitale commerce-koncepter. Vi tæller 150 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglig excellence inden for udvikling, projektledelse, UX og digital marketing. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største brands og retailere såsom HAY, Noa Noa, Tøjeksperten, Kaufmann og IMERCO samt B2B-virksomheder som Lemvigh-Müller og TDC.

Vi tilbyder

  • DK's mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fede personalearrangementer
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling: certificeringer, seminarer, konferencer, coaching mv.
  • Morgenmad, frokostordning, god kaffe og frisk frugt
  • Fitnessmedlemsskab, internet, telefoni osv.
  • Sundhedsforsikring
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annesofie Just, HR Consultant, på tlf. 31589920.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.