Senior Solution Consultant

Aarhus

Brænder du for at arbejde med spændende kunder og store løsninger i et uformelt og dynamisk miljø? Er du klar på at tage ansvar på store og komplekse digitale IT-projekter? Hos IMPACT søger vi en forretningsorienteret Senior Solution Consultant til komplekse commerce projekter med base på vores kontor i Aarhus.

Lokation

Aarhus

Om jobbet

Som Senior Solution Consultant agerer du som en vigtig sparringspartner for vores kunder med henblik på at sikre, at deres løsning understøtter deres forretning gennem en veldefineret strategi og en solid IT-arkitektur. Du bliver én af de bærende kræfter i vores konsulentteam i henhold til at drive kundeprojekter fra analyse til opstart af selve udviklingen på projektet. Du kommer til at designe og fastlægge strategi, krav og arkitektur for high-end omni-channel commerce løsninger, og du kommer til at samarbejde med nogle af Skandinaviens største brands og retailers såsom HAY, Noa Noa, Tøjeksperten, Kaufmann og Imerco, Lemvigh-Müller og LEGO.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Facilitering af workshops og proces i analysen
  • Udarbejde projektdokumentation, herunder krav (epics og user stories), IT-arkitektur, mv.
  • Mapping af system landskab og løsningsarkitektur
  • Platformsanalyse og anbefaling
  • Bistå og deltage i presale møder med IMPACTs forretningskonsulenter.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en teknisk og forretningsorienteret uddannelse som fx cand.IT, cand.merc.dat, cand.merc i information management, IKT-ingeniør eller lignende. Derudover har du erfaring som konsulent, projektleder og/eller leder inden for IT, hvor du har bevist, at du evner at udføre professionel forretningsrådgivning på strategisk niveau samt videreudvikle IT infrastruktur og digital arkitektur.

Det er således en forudsætning, du har erfaring med én eller flere af følgende:

  • Konsulentrådgivning inden for digital strategi eller IT-arkitektur
  • Har ageret bindeled mellem forretning og IT
  • Har udført scoping og klargøring af projekter
  • Har gennemført IT-projekter som projektleder, e-commerce manager eller lignende.

Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med e-commerce, digital teknologi og ERP.

Som person arbejder du dedikeret, har et stort drive, og du søger konstant at forbedre kvaliteten af dit arbejde. Derudover er du nysgerrig, kvalitetsbevidst, fagligt ambitiøs og bidrager samtidig til et uformelt arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved en åben og ærlig omgangstone.

Om impact

Hos IMPACT har vi positioneret os som det førende hus inden for rådgivning, design, udvikling og optimering af digitale commerce-oplevelser. Vi tæller 150 dedikerede medarbejdere, der kombinerer faglige profiler inden for forretningsudvikling, UX, design, udvikling, projektledelse og digital marketing. Vi har kontor i København, Aarhus og Lissabon.

Vi tilbyder

  • DK’s mest spændende kunder
  • En uformel og sjov hverdag
  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling: Seminarer, konferencer, coaching mv.
  • Appetitvækkende frokostordning, fitnessmedlemsskab, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fede personalearrangementer
  • Og meget andet!

Kontakt

Send ansøgning og CV afsted via linket herunder. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Manager Janne Bjerring på tlf. 60394916.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Process

Lær mere om ansættelsesprocessen og hvad der kommer til at foregå.