Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
2017 impact

Året der gik hos IMPACT

29. december 2017

2017 har været et helt fantastisk år i IMPACT. Vi startede året ud med et solidt regnskab i ryggen, og da vi ramte marts, bød vi velkommen til IMPACTer nr. 100. I skrivende stund er vi faktisk allerede stærkt på vej mod de 130, og her er det især vores design og UX-kompetencer, vi har oprustet.

Også på kundesiden blev det et travlt år, hvor både nye og eksisterende kunder investerede massivt i digital commerce og var med til at sætte turbo på omstillingen til omnichannel i Danmark. Vi har haft mange sindssygt spændende projekter mellem hænderne. Launch af det nye nemlig.com, med deres satsning på at revolutionere danskernes indkøbsvaner, er bare et af mange projekter, som det har været sjovt at være med til at realisere. Den slags ønsker vi os endnu mere af i 2018, og med nye kunder som Würth, Wrist og Carl Hansen & Søn i porteføljen, er vi mere end fortrøstningsfulde. Vi glæder os til igen i det kommende år at kunne byde velkommen til flere nye internationale kunder.

I september hoppede vi på et fly til Lissabon, hvor 110 IMPACTere i 4 dage satte fokus på vores fremtidige vision. Vi vil være endnu skarpere til at udvikle e-commerce i verdensklasse, og vi vil designe verdens bedste kundeoplevelser. Firmaturen til Portugal var en fed oplevelse, hvor vi dels fik skubbet den faglige barre endnu et hak opad, lod os inspirere af oplæg fra Antonio Paraiso og lærte hinanden endnu bedre at kende. Det blev en af den slags ture, vi kommer til at snakke om i lang tid, og som forsikrede os om, at IMPACTerne altså er gjort af noget helt særligt. Og at det netop derfor er et fedt sted at arbejde.

I efteråret dryssede Episerver lidt glimmer ud over et andet af de spændende projekter, vi har arbejdet på. Episerver udnævnte vores arbejde med HAYs globale B2B-løsning til Commerce-site of the year. Løsninger i verdensklasse laver vi endnu flere af i de kommende år.

Og da glade kunder og succesfulde projekter er noget af det bedste vi ved, så varmede vi os lidt på det, da vi i november gik i war-room til årets Black Friday. Her præsterede vi 100 % oppetid på alle vores hostede løsninger og en gennemsnitlig omsætningsvækst på hele 34% i forhold til 2016.

2017 var også året, hvor vi flyttede i nye og fede lokaler i København, og for alvor fik sat strøm til vores kontor der. At det samtidig er gået så godt, at vores lokaler i Århus nu er ved at blive lidt for små, er en helt anden sag, og en udfordring, som vi glæder os til at tage fat på i 2018…

Glædelig jul og tak for endnu et fantastisk år!

Find os her

København
Laplandsgade 4A
DK-2300 København S

T +45 7020 1619
F +45 7020 1629


info@impact.dk

Show on map

Aarhus
Søren Frichs Vej 44D
DK-8230 Åbyhøj

T +45 7020 1619
F +45 7020 1629


info@impact.dk

Show on map

Vær på digital forkant.
Tilmeld dig
vores nyhedsbrev.