Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
Black Friday voksede med 34 procent

Black Friday voksede med 34 procent

25. november 2017

Danskernes største shoppedag, Black Friday, slog atter rekord og voksede med 34 procent i forhold til sidste år.

Black Friday steg trafikken hos vores kunder med 21 procent og omsætningen 34 procent i forhold til sidste år. De mest travle timer på Black Friday lå mellem kl. 00:00-01:00 og kl. 09:00-11:00, hvor der blev omsat for op til 40.000 kroner i minuttet på nogle af de største webshops.

“Selve Black Friday voksede lidt mindre end vi havde regnet med. Til gengæld er fænomenet nu strukket over flere dage for mange butikkers vedkommende. Med en omsætning på op til 40.000 kroner i minuttet og en ekstrem øgning i trafikken, er det noget vi sammen med vores kunder, forbereder i månedsvis. Også på denne Black Friday kunne man se, hvor afgørende det er, at ens webshop ikke går ned. Derfor har vi henover dagene et 24 timers 20 mand stort beredskab, der sørger for at tingene fungerer optimalt.” siger Kasper Holst, CEO hos IMPACT.

Kvinder og Syddanmark shoppede amok

Hele 68 procent af kunderne var kvinder og dermed understreges tendensen fra sidste år, at det især er kvinder der benytter sig af Black Fridays online tilbud. Samtidig er det interessant at se, hvilke tidspunkter på dagen, der var mest aktivitet. Danskerne var klar fra midnat og stod tidligt op og var klar allerede kl 07:00 og helt frem til klokken 11:00, hvor der var meget høj aktivitet.

Specielt de 45-54 årige havde pungen fremme og stod for 28% af den samlede omsætning, mens de helt unge fra 18 til 24 år kun stod for 6%. Selvom alle aldersgrupper har taget Black Friday til sig, er der en klar tendens mod, at specielt det købestærke segment fra 35-54 år gør brug af de mange tilbud.

Og særligt Syddanmark og Hovedstaden var ekstra aktive og bidrog mest til forbrugsfesten, hvis vi holder omsætning op mod indbyggertal.

 

 

 

 

 

Nogle af de mest populære varer har været:

• Sonos højtalere

• Samsung QLED TV

• Christian Bitz design

• Georg Jensen

• Skjorter hos mænd

• Buksedragter til kvinder

Find os her

København
Laplandsgade 4A
DK-2300 København S

T +45 7020 1619
F +45 7020 1629


info@impact.dk

Show on map

Aarhus
Søren Frichs Vej 44D
DK-8230 Åbyhøj

T +45 7020 1619
F +45 7020 1629


info@impact.dk

Show on map

Vær på digital forkant.
Tilmeld dig
vores nyhedsbrev.