Webdanmark.com hedder nu IMPACT


Læs mere
navnenyt-impact-esben-rose-rune-veerasawmy

IMPACT tilknytter stærke UX- og designprofiler

17. oktober 2017

Billede: Rune Veerasawmy (t.v.) og Esben Rose (t.h.)

To nye profiler skal understøtte vores målsætninger om at skabe de bedste kundeoplevelser indenfor commerce i Europa.

Efterspørgslen på vores UX og design-ydelser er stigende, og vi har netop tilknyttet to nye profiler. Rune Veerasawmy er ny Senior Customer Experience Strategist og får et klart fokus på den samlede kundeoplevelse, mens Esben Rose er ny Senior Digital Designer, som især skal styrke vores design af kommercielle apps.

– Når vi vækster og har succes, så har vi behov for flere kræfter. En del af vores vision er, at vi skal lave de bedste og mest effektive kundeoplevelser indenfor commerce, og både Rune og Esben vil tilføre vores kunder stor værdi, siger Simon Lange, der er Head of UX & Design.

– Rune er en klar styrkelse af vores strategiske kompetencer. Han har arbejdet meget med kundecentrerede processer og har en akademisk karriere indenfor netop dette område. Samtidig har vi styrket vores team med Esben, der har mange års erfaring som digital designer. Flere og flere af vores kunder efterspørger apps, og på det område er Esben rigtig stærk.

Både Rune Veerasawmy og Esben Rose kommer fra stillinger hos Designit, og begge nævner vores mange spændende kundeprojekter for blandt andre 3, HAY og nemlig.com som de vigtigste årsager til deres skifte.

Rune Veerasawmy fortæller:

– IMPACT har gang i en rigtig spændende udvikling, hvor vi skal arbejde mere strategisk med UX-projekter. Vi skal arbejde med, hvordan vi gennem teknologien kan effektivisere og forandre forretningen. Jeg har arbejdet rigtig meget med design thinking tidligere, og med min baggrund er det ’spot-on’, at jeg kommer til at arbejde meget med strategi og designprocesser.

Esben Rose siger:

– Som designer er det rigtig fedt at arbejde med e-commerce, hvor det er kontant afregning – både hvis det fungerer og ikke fungerer. Jeg har altid haft et dybtfølt ønske om at sidde blandt en masse dygtige udviklere. For at vi i IMPACT kan lave de bedste løsninger, ser jeg min rolle som brobyggeren mellem vores strategiske tilgang til vores kunders forretningsudvikling og eksekveringen og design af konkrete løsninger i tæt samarbejde med vores udviklere. Sådan er det hos IMPACT, hvor vi har så mange kompetencer på samme sted.

Rune Veerasawmy og Esben Rose er startet hos os i oktober, og vi er slet ikke færdige med at forstærke vores UX- og designteam. Vi leder fortsat efter dygtige profiler – Se vores ledige stillinger her.

Find os her

København
Laplandsgade 4A
DK-2300 København S

T +45 7020 1619
F +45 7020 1629


info@impact.dk

Show on map

Aarhus
Søren Frichs Vej 44D
DK-8230 Åbyhøj

T +45 7020 1619
F +45 7020 1629


info@impact.dk

Show on map

Vær på digital forkant.
Tilmeld dig
vores nyhedsbrev.