4 talks du
ikke må misse
til Episerver Ascend

9. september 2019

Disse talks skal du høre

Hans Peter Erbs-Hansen, IMPACTs Episerver-nørd, har kigget på programmet for Episerver Ascend 2019 og udvalgt fire talere, han ikke vil gå glip af.

Torsdag den 12. september løber en af årets store begivenheder af stablen, nemlig Episerver Acend. Det er en kanon mulighed for at møde Episerver på hjemmebane. Udover spændende talks for både de tekniske og forretningsmæssige anlagte kan man også fange dem, man snakker med i det daglige hos sin lokale Episerver-afdeling. Der er også rig mulighed for at sparre med kollegaer i klassementet eller ens (eksisterende eller potentielle) kunder.

Episerver plejer at starte deres events i højt gear, og det bliver kun bedre, som dagen skrider frem. Det er kort sagt svært at komme fra Ascend uden at være blevet inspireret!

Personligt er der et par talere, jeg selv ser meget frem til at høre:

Martin Ottosen

For det første ser jeg frem til at se Martin Ottosen, der er Director Product Management – CMS & Cloud hos Episerver, vise “Sneak-peek of upcoming changes”. Det er altid en fordel at være på forkant med, hvilken retning leverandører drejer, men det er som regel også de lidt mere blærede ting, der bliver vist frem her, så det skal nok blive sjovt.

Hans oplæg er kl. 13.45 på developer agendaen.

Det bliver spændende at høre, hvad de brygger på - f.eks. kan bindingen mellem et klassisk CMS content-træ og en sprællevende SPA være svær at få has på

Hans Peter Erbs-Hansen is Software Development Manager & Episerver Technology Lead at IMPACT
Hans Peter Erbs-HansenSoftware Development Manager & Episerver Technology Lead, IMPACT

David Knipe

Det næste er en gennemgang af “10 things you never knew about Episerver”, som David Knipe tager os igennem. Desværre må jeg nøjes med at se videoen efter Ascend – da hans oplæg ligger på business-sporet samtidig med Martin Ottosens oplæg. David Knipes oplæg er altid kærkomment med tips og tricks, og selv for en nørdet backend arkitekt kan det være nyttigt at have tips med til de redaktører, man arbejder sammen med.

Hans oplæg er kl 14.00 på business agendaen.

John-Philip Johansson

Det, jeg ser mest frem til, er en talk af John-Philip Johansson, Team Lead for CMS UI hos Episerver, der hedder “Modern Content Editing”. Til Episerver Partner Closeup i februar viste han det nyeste frem om on-page editing i en SPA-kontekst, og det fylder rigtig meget hos os i IMPACT for tiden. Det bliver spændende at høre, hvad de brygger på – f.eks. kan bindingen mellem et klassisk CMS content-træ og en sprællevende SPA være svær at få has på – så det håber jeg, at han kommer ind på. Uanset hvad, er det garanteret, at der bliver vist noget, vi kan gå videre med på kontoret dagen efter. Og så er han en flink fyr at fange til afterparty – også selvom man vil nørde Web Components og deres interaktion med en DOM hostet i Episerver CMS Editoren…

Hans oplæg er kl 11.20 på developer agendaen.

Kasper Holst

Til sidst vil jeg også gerne anbefale vores CEO Kasper Holsts talk om Omnichannel og digital transformation. Kasper samler trådene på tværs af alle vores kunder samt de data, der ligger i vores Omnichannel Index, og giver indsigt i, hvad der skal til for at nå i mål med digital transformation og omnichannel. Uanset om Episerver er noget, man allerede har, eller noget man overvejer at bruge, er jeg sikker på, at det også vil inspirere til at tage ens forretning til næste niveau og give en en god ide om, hvor man skal starte.

Hans oplæg er kl 11.20 på business agendaen.

I år er det IMPACT, der står for afterparty, så hvis alt det ovenover lyder for kedeligt – så er der et brag af en (halvfemser)fest at se frem til! Fnes de? Det tror jeg nok frisør!