7 talks du skal høre til E-handels-konferencen

3. oktober 2019

Det skal du høre til E-handelskonferencen 2019

IMPACTs Claus Høyer Madsen og Sarah Mørch Svendsen har kigget på programmet for E-handelskonferencen 2019 og udvalgt syv oplæg, du absolut ikke har lyst til at misse.

Onsdag den 9. oktober løber årets E-handelskonference af stablen, og her har du mulighed for at blive klogere på, hvad der sker i markedet og indenfor netop dit felt. Som deltager kommer du til at høre talks fra Danmarks fremmeste kommercielle og digitale hjerner, og der er rig mulighed for snak og netværk.

Med mere end 30 forskellige talks kan det være svært at vælge, hvilke du skal prioritere at høre. Og i sidste ende skal puslespillet også gå op i en højere enhed og passe med, hvor og hvornår de forskellige talks er.

For at gøre det lettere har Claus Høyer Madsen, CCO, IMPACT, og Sarah Mørch Svendsen, Head of Cloud and Technology Alliances, IMPACT udvalgt syv talks, som de ser mest frem til.

Christel Friis-Mikkelsen, Country Manager, H&M Danmark

H&M er et stærkt forgangsbillede for ægte omnichannel og har forstået at koble den fysiske butik sammen med digitale muligheder, som undersøtter kunderejsen. Christel har mange års erfaring og indgående kendskab til udviklingen indenfor retail, så vi forventer, hun giver et indblik i, hvor den fremtidige kamp om kunderne vil udspille sig. Uanset hvad bliver det spændende at høre, hvilke investeringer en stor retailer som H&M vil foretage sig i fremtiden. Det kan helt klart give et praj om, hor vi er på vej hen.

Hendes oplæg er kl. 09.55 på hovedsporet.

Nicklas Storåkers, CEO, Pricerunner

Amazon banker på døren, men hvad skal der til for at vinde kampen mod dem? Har danske retailere en chance, eller vil de internationale giganter løbe med sejren? Nicklas fra PriceRunner kommer med et bud på, hvilke virkemidler de nordiske virksomheder kan benytte sig af for at tage kampen op mod de største online-spillere på markedet. Vi forventer, at Nicklas kommer med nye indsigter, som kan gøre os klogere på Amazon og give os inspiration til, hvad vores kunder kan gøre. Ifølge Nicklas er håbet for danske retailere ikke dødt, og det er i sig selv værd at høre om, hvorfor det ikke er det.

Hans oplæg er kl. 11.30 på track 1: visioner for e-handel

Kenneth Melchior, Nordeuropæsik Direktør, Zalando

En af de talks, vi har sat et stort kryds ved, er Kenneth Melchior fra Zalando. Det er altid spændende at høre om Zalandos overvejelser og tiltag. Med mere end imponerende 27 millioner kunder fordelt over 17 lande i Europa er de med til at sætte standarden for online-handel og en garant for inspiration. Det er imponerende, hvordan Zalando har skabt en digital og personlig platform på tværs af markeder i en branche med høj konkurrence og konstant udskiftning af varesortiment. Derfor glæder vi os især til at høre Kenneth fortælle om Zalandos fremtid, og hvordan de vil personalisere hele kunderejsen.

Hans oplæg er kl. 12.00 på track 1: visioner for e-handel

Jens Højgaard, Cloud and Security Specialist, og Finn Vagner, MD, Sentia Denmark

Svindel og sikkerhed er sindssygt interessant og også yderst relevant lige for tiden, hvor der er meget fokus på sikkerheden online. Det er et spor, som generelt lyder spændende. Særligt Jens og Finns oplæg springer i øjnene som det oplæg, man i hvert fald skal høre på det spor. Med livehacking og gode råd til forebyggelse af angreb giver de en masse inspiration. Eneste minus ved oplægget er, at det er samtidig med Kenneth Melchior, fra Zalando, så måske ender vi med at splitte os op for at høre begge oplæg.

Deres oplæg er kl. 12.00 på track 4: Svindel og sikkerhed.

Kasper Holst, CEO, IMPACT

Selvfølgelig vil vi også anbefale vores CEO Kasper Holst og hans oplæg om omnichannel og digital transformation. Sidste år tog Kaspers oplæg om omnichannel kegler, og i år ved vi, at han har noget nyt i ærmet. Han vil blandt andet give et indblik i, hvordan retailere kan få større indblik i deres online og offline marketing-aktiviteter, og med eksempler fra ind- og udland vil han give sit bud på, hvor retailere skal sætte ind for at forblive relevante, og hvad vi kan forvente af fremtidens commerce.

Hans oplæg er kl. 13.30 på track 4: Kundens rejse

Kenneth Borup, CEO, Lomax

Der er ingen tvivl om, at B2B digital commerce er i en hæsblæsende udvikling. Lomax er gået fra 0 til 90% i online-salg på B2B-markedet, og derfor bliver vi nødt til at slå et slag for Kenneths oplæg. Kenneth vil fortælle om Lomax’ rejse og de forhindringer, som skulle overvindes. Særligt hans tanker om den fortsatte udvikling af Lomax bliver interessant at høre.

Hans oplæg er kl. 14.30 på track 2: B2B

Gregers Wedell-Wedellsborg, CEO, Matas

Man kan næsten ikke sige e-commerce herhjemme uden at nævne Matas. De har om nogen formået at knække koden til danskernes pengepung. Der er slet ingen tvivl om, at vi kan hente en masse inspiration fra Gregers’ fortælling om, hvordan Matas har omstillet sig fra at være en traditionel retailer til en digital vækstvirksomhed og de svære valg, de er stød på undervejs.

Hans oplæg er kl. 16.30 på hovedsporet.

Vil du selv kaste dig over programlæsningen, kan du se det fulde program her.

 

Vi håber selvfølgelig på at se dig mellem de forskellige oplæg på vores stand. Vi byder på friskbrygget baristakaffe og en god snak om commerce og omnichannel. Følg duften af god kaffe, så kan du ikke undgå at finde os.

Vi ses til E-handelskonferencen 2019.

IMPACT og Sitecore deler stand til e-handelskonferencen 2019
IMPACT serverer friskbrygget baristakaffe til e-handelskonferencen 2019
IMPACT er guldsponsor til FDIH e-handelskonference 2019