Black Friday holder IMPACT vågne om natten

22. november 2018

Black Friday er blevet digital, og det sætter webbutikkerne under pres. Kravet er nul nedbrud og hurtig fejlretning i et par intense døgn, hvor trafikken er stor og kundernes forventninger høje.

Black Friday er gået fra at være en “shop-amok” dag, hvor tilbudsjægerne flokkes i landets butikker, centre og gågader til i lige så høj grad at være en digital shopping-begivenhed spredt ud over flere dage eller uger.

Det er den tydelige tendens, som vi hos IMPACT har set blive stærkere og stærkere de senere år. I år er ingen undtagelse.

Kampen om kunderne er i høj grad flyttet over på nettet, og det kan vi mærke. Black Friday er en af de dage, hvor webshoppen skal kunne klare maksimal belastning. Vi har omkring 20 it-konsulenter på arbejde torsdag aften og natten igennem til fredag for at overvåge kundernes sites og gribe ind, hvis de ser tegn på overbelastning. Det har vi for tredje år i træk sat i system, og det er tydeligt, at det er en dag, hvor detailbutikerne lægger vægt på, at alt spiller, som det skal, siger Denis Hansen, Traffic & Insights Manager i IMPACT.

At Black Friday er blevet digital er en naturlig følge af, at nethandel vokser. Men samtidig rådgiver vi i vores kunder til ikke kun at fokusere digitalt.

Black Friday handler først og fremmest om at få solgt sine varer og vinde markedandele. Men Black Friday er også en social begivenhed, hvor folk flokkes i butikkerne, og hvor butikkerne dermed også har gode muligheder for at finde på sjove eller hyggelige ting, der ikke kun handler om at lange varer over disken. Og det er med til at skabe loyalitet hos kunderne – og der ryger også tit en ekstra ting eller to i kurven”, siger Denis Hansen.

Tallene viser tydeligt, at Black Friday hitter hos danskerne. I 2017 blev der ifølge NETS handlet for svimlende 2,1 mia. kr. Det er det største beløb, der nogensinde er handlet for i Danmark på en dag og en stigning i forhold til året før på 5,8 procent.

Handlen på nettet steg isoleret set med 2 procentpoint fra 2016 til 2017. Samlet blev der i 2017 nethandlet for mindst 288 millioner kroner (13,6 procent af dankortomsætningen). Det reelle tal er større, da en stor del af dankorttransaktionerne først gennemføres, når varen afsendes nogle dage senere.

Der er ikke noget som tyder på, at omsætningen bliver mindre i år og ikke mindst forventes udviklingen at forstærkes på nettet.

 

 

Vil du vide mere?

Så tag fat i Denis. Han kan fortællle meget mere om Black Friday-tendenserne.