EPISERVER solution partner of the year

6. juni 2018

Flot anerkendelse til IMPACT

For andet år i træk løb IMPACT med en af de fineste priser ved Episerver Awards, der blev uddelt som afslutningen på Episervers flotte Ascend-konference på Refshaleøen i København.

Sidste år vandt vores HAY-case prisen for ”Commerce site of the Year”, og i år blev vi kåret som ”Solution Partner of the Year”.

Vinderen af ”Solution Partner of the Year” findes på baggrund af en stribe kriterier, som i sidste ende skaber succes for kunderne. Det handler eksempelvis om antal uddannede udviklere, antal certificerede udviklere, engagement, nye løsninger og faglig kompetence. Derudover vægtes tæt samarbejde og dialog med Episerver, ligesom vinderen kontinuerligt holder sig opdateret om platformens nyeste teknologi.

Episerver:
Imponerende fremtidsmål

Episerver begrunder valget af IMPACT med bl.a. succesfulde projekter og store fremtidsambitioner. Sådan lyder begrundelsen:

”Sidste år vandt IMPACT Episerver Commerce Site Of The Year med deres commerce projekt hos HAY, og i år er det en fornøjelse at kunne udnævne IMPACT som årets Episerver Solution Partner”.

”IMPACT har fokuseret benhårdt på at levere succesfulde Episerver-projekter, og prioriterer ikke kun uddannelse til deres udviklere som en vigtig parameter for succes men også en tæt dialog med Episerver. IMPACT har også sat nogle imponerende mål for fremtiden, som vi naturligvis vil støtte op om”.

”Udover HAY kan vi nævne kunder som Nyt Syn, Wrist og senest Carl Hansen på deres Episerver-projekter”.

 

Synligt bevis på hårdt arbejde

Troels Haugstrup, Business Consulting Director / Partner og Karsten Birkelund, Senior Business Consultant modtog glade og stolte prisen. Troels Haugstrup fortæller:

”Episerver er en af vores vigtigste samarbejdspartnere. Derfor er det en stor ære at blive udvalgt som Solution Partner of the Year. Det er et synligt bevis på det hårde arbejde, som vi leverer i hverdagen i vores Episerver-projekter sammen med vores kunder”.

”Vi vil levere markedet bedste løsninger og resultater på Episerver-platformen, og vi har mange spændende projekter i gang. Derfor glæder vi os til at fortsætte vores tætte samarbejde med Episerver”.

Episerver Ascend blev afholdt torsdag den 31. maj i København. Her var vi massivt tilstede. Blandt andet holdt vores CEO Kasper Holst oplæg om vores succesfulde samarbejde med HAY. I vores stand var det ligeledes muligt at få et ingefærshot og vinde billetter til IMPACT Commerce Festival.