Globalt PIM-hus udnævner IMPACT-ekspert som én af verdens bedste

Udvalgt som 1 ud af 20 i verden.

Blandt verdens bedste

Sune Rasmussen er som én af blot 20 i hele verden blevet udnævnt til inRiver PIM Champion. Hans håndtering af komplekse produktdata-landskaber i store virksomheder bliver rost. Samtidig kåres IMPACT som EMEA Regional Partner of the Year.

inRiver, der er leverandør af SaaS-baserede produkt informationssystemer (PIM) til over 1500 brands i 21 lande, har udnævnt IMPACTs Manager of Master Data & PIM, Sune Rasmussen, til inRiver PIM Champion.

Sune bliver del af en eksklusiv klub på blot 20 eksperter, der på verdensplan har fået denne anerkendelse for deres ekspertise, erfaring og viden om produktinformationssystemer og succesfuld implementeringer på tværs af forskellige virksomhedstyper/brancher/organisationer.

Sune Rasmussen, Manager Master Data PIM

Jeg er rigtig glad for anerkendelsen. Som Champion indtræder jeg i inRivers absolutte ekspert community, hvor jeg har mulighed for at påvirke videreudviklingen af platformen og hente inspiration til nye innovative løsninger. Det glæder jeg mig til at give videre til vores kunder.

Sune RasmusenMaster Data & PIM, IMPACT

Anerkendt for globale projekter hos Arla, Abena og Fleggaard

Sune Rasmussen er overordnet ansvarlig for alle IMPACTs PIM-projekter, hvor særligt tre store projekter den seneste tid har været bemærkelsesværdige:

  1. Den dansk-svenske mejerikoncern Arla har fået et ”single source of truth” og automatiseret dataflow for alle deres produkter og omnichannel-aktiviteter ud mod kunder og detailhandlen. På grund af de mange fødevarekrav, markeder og involverede parter er det en ekstremt kompleks proces med store datamængder, mange stakeholders og et næsten uendeligt antal produktattributter, komponenter og livscyklusser for Arlas mange tusinde varenumre.
  2. Den sønderjyske medico-gigant Abena, som opererer i 88 lande, har fået et globalt inRiver PIM-setup, som synkroniserer med både AX og SAP. Produktoprettelse, berigelse og time-to-market for Abenas over 25.000 produkter er nu professionaliseret og værdiskabende.
  3. PIM-implementering, som øger automatisering og datakvalitet hos Fleggaard, der omsætter for 7 mia. kroner årligt i deres 13 grænsebutikker samt online. Hver Fleggaard-butik har forskellige sortimenter, hvilket webshoppen og PIM automatisk tilpasser sig, når kunderne besøger Fleggaards site. En kompleks afgifts- og tilbudsstyring gør desuden PIM-løsningen til state-of-the-art.

Partner of the Year for andet år i træk

Udover den flotte anerkendelse til Sune er IMPACT for andet år i træk kåret til inRiver Partner of the Year 2020.

En pris som understreger IMPACTs position som et af de første PIM-konsulenthuse i Norden.

Jesper Larsen, VP hos inRiver, uddyber:

IMPACT has a great bunch of skilled people that are easy to collaborate with and always works with good intentions. Their project management – especially of the super complex Arla project – was impressive. Denmark is probably the most competitive market in the EMEA both in terms of vendors and partners, so it’s a big achievement for IMPACT to top the list.

Jesper LarsenVP, inRiver

Vil du vide mere
om PIM?

Så kontakt Sverre.

Sverre Vedel Nielsen | IMPACT Team