InRiver opkøber AI-firma, der øger produkters salg og performance

29. januar 2021

Få real-time advarsler når produkter er out-of-stock, får dårlige anmeldelser, viser forkert produktinfo eller ikke dukker op i søgninger på tværs af alle forhandlere.

PIM-koncernen InRiver har købt SaaS-virksomheden, Detail Online, som via kunstig intelligens overvåger fejl og udfald i dine produkters tilstedeværelse og performance på tværs af alle dine forhandlere og online salgskanaler i hele verden.

Hvis dine produkter for eksempel figurerer i den forkerte kategori, får dårlige anmeldelser, har dårlig/forkert produktinformation eller er ”faldet af hylden”, det vil sige, at produktet ikke dukker op i søgninger, får du straks en advarsel, så du hurtigt kan konvertere fejl til omsætning.

Billede: Detail Online

Engagement intelligence plays a significant role in understanding how and where to sell more products. With Detail Online we are building a new generation of Digital-first PIM solutions to help our customers generate revenue.

Thomas ZanzingerInRiver CEO

Overblik: Sådan fanger du truslerne

Via Detail Online/InRiver får du direkte besked om truslerne mod dit salg. Systemet giver dig blandt andet disse syv essentielle fordele:

  1. Få besked, når dine produkter ikke figurerer, hvor de bør (forsvinder fra hylden)
  2. Overvåg ordrebeholdninger og undgå out-of-stock situationer
  3. Se, når forhandlere/resellers fremviser dine produkter forkert
  4. Hold øje med dine produkters search rankings
  5. Analysér prisudsving
  6. Få et samlet overblik over, hvordan kunderne anmelder dine produkter på tværs af forhandlere
  7. Få indsigt i, hvor og hvordan dine konkurrenter ”stjæler” dit salg – og hvem, du taber salg til.

Ekspert: InRiver tager føringen

Ifølge Senior E-business Consultant og PIM lead hos IMPACT, Sverre Vedel Nielsen, lægger Detail Online yderligere dimensioner til InRivers i forvejen stærke portefølje.

InRiver er ikke længere ”kun” et system til at holde styr på sine produkter og produktdata. Det er blevet et aktivt styringsredskab til at skabe glade kunder og mere salg. Med købet af Detail Online, og muligheden for real-time overvågning af salg og performance, er InRiver et rigtig stærkt bud for dem, der ønsker et fremtidssikret PIM-system.

Detail Online/InRiver er oplagt for både producenter, distributører, e-commerce- og retail-virksomheder, som ikke blot vil samle produktinformation ét sted, men som aktivt ønsker at påvirke kundeoplevelsen positivt via real-time indsigt i performance.