nemlig.com vinder E-handelprisen Guld

24. august 2018

Danmarks største onlinesupermarked var den helt store vinder, da FDIH afholdt e-handelsprisen. nemlig.com løb med prisen som ”Bedste B2C-virksomhed” og vandt også det præstigefyldte e-handelsguld.

Hyldest til et fælles team

Danmarks e-handlere fejrede sig selv, da den årlige e-handelsprisfest blev arrangeret af FDIH. Og aftenen endte i den helt store triumf for nemlig.com og IMPACT.

nemlig.com opnåede prisuddelingens fineste anerkendelse: GULD-prisen. Forinden havde nemlig.com også vundet prisen som ”Bedste B2C-virksomhed”, så det blev en prisfest med masser at skåle over for nemlig.com, som havde selskab af teamet fra IMPACT, der hver dag arbejder tæt sammen med Danmarks største onlinesupermarked.

FDIHs direktør Niels Rahlund begynder valget af nemlig.com som guldvinder med følgende:

nemlig.com er et fyrtårn i dansk e-handel. De er super dygtige til at involvere brugerne, de har styr på logistikken og de har masser af gå-på-mod og tænker stort. Jeg er ikke i tvivl om, at de inspirerer andre virksomheder til også at hæve barren endnu højere, og derfor er det fortjent, at nemlig.com vinder Guldprisen.

Niels RahlundDirektør, FDIH

Ikke muligt uden samarbejde

Det går også kun en vej for nemlig.com, der relancerede deres site i marts sidste år med hjælp fra IMPACT og med Sitecore som teknologipartner. Både trafikken og konverteringsraten er steget væsentligt over det seneste år, og nemlig.com indtager en fornem plads på top 10 over danskernes mest foretrukne netbutikker.

Vi arbejder kontinuerligt med at gøre nemlig.com til det nemmeste og mest inspirerende sted at handle dagligvarer, og vores kunder har også taget rigtig godt imod indkøbsoplevelsen på vores nye platform, som blev lanceret i marts 2017. Vi er meget stolte over at have modtaget Guld-prisen ved E-handelsprisen, og det var ikke lykkedes at nå hertil uden et tæt samarbejde med IMPACT.

Stefan PlingeCEO, nemlig.com

Samarbejdet fortsætter

Hos IMPACT glæder vi os over at have været med på nemlig.coms imponerende rejse. Det er en rejse og et samarbejde, der fortsætter, fortæller Ask Ullerup, der er Partner i IMPACT og  ansvarlig for Nemlig.com.

Vi er glade og ydmyge over at have været med til at realisere eminente købsoplevelser og gøre hverdagen nemmere for danskerne. Vi har et unikt samarbejde med nemlig.com, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med en af Danmarks største onlineforretninger.

Ask UllerupDirector, Concept & Technology, IMPACT

Læs mere om samarbejdet mellem nemlig.com og IMPACT i vores case.