HiFi Klubben
LYDEN AF SUCCES
Kvalitet er et nøgleord for HiFi Klubben. Det kendetegner deres nye omnichannel-løsning, som binder online og fysiske butikker sammen.
95 fysiske + 5 online
Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og Holland
Bronze til E-handelsprisen 2020 i kategorien "Bedste omnichannel virksomhed"
1980
+700
Optimizely CMS
inriver PIM
Sømløs købsoplevelse på tværs af kanaler
HiFi Klubben går ikke ned på kvalitet – heller ikke i deres bestræbelser på at skabe den ultimative omnichannel-løsning. Med en microservice IT-arkitektur møder de kundernes krav til kvalitet, hastighed og omnichannel, mens et OMS-system og PIM-system skaber en unik købsoplevelse på tværs af kanaler.
Løsningen er bygget på Optimizely, mens et inriver PIM-system har professionaliseret brugen af produktdata.
stigning i konverteringsraten
vækst i det digitale salg
stigning i brugen af collect at store
NEXT LEVEL OMNICHANNEL
Det kræver fysiske butikker at sælge verdensklasse lyd online. Kunderne skal kunne røre, se og ikke mindst lytte. Derfor er det også ligegyldigt for HiFi Klubben, om de lukker salget online eller offline – det er meget vigtigere, at de to kanaler understøtter hinanden.
Som en del af en større redesign- og strategiproces ville HiFi Klubben gøre kunderejsen endnu mindre kanalafhængig. Både deres fem online butikker og 95 fysiske butikker – i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland – skulle udstråle samme kvalitet, som deres varer gør. Ambitionen var at skabe den ultimative omnichannel-oplevelse.
Det blev startskuddet til HiFi Klubben 3.0.
HIFI KLUBBEN 3.0
Når HiFi Klubben tænker omnichannel, handler det ikke kun om tekniske features. Det handler i lige så høj grad om små features og sublim kundeservice, som mindsker kanalfriktionen og smelter købsoplevelsen sammen. Klik her for at se en video om HiFi Klubben 3.0.
IMPACT har hjulpet HiFi Klubben med fem opgaver:
- Moderne it-arkitektur
- Implementering af redesign
- Professionelt brug af produktdata
- Omnichannel features og services
- Strategisk sparring
Vi valgte IMPACT, fordi de ikke bare leverer teknisk udvikling. De tager ansvar og tør udfordre os, og det har gjort, at vores løsning er blevet endnu bedre
PRODUKTDATA ER AFGØRENDE
Det kræver overbevisende produktdata at sælge kvalitetslyd online. Som en del af HiFi Klubben 3.0 skulle brugen af produktdata også professionaliseres for at udstråle stærk produktviden og faglighed online.
Inden IMPACT kom ind i billedet, foregik produktberigelsen direkte i commerce-platformen, hvilket begrænsede brugen af produktdata kun til deres hjemmeside. Kommunikation, filudveksling og orkestrering af oversættelser blev håndteret på mail. Og der var mange Excel-ark til at holde styr på produktlanceringer og prioriteringer.
Alt sammen resulterede i ustrukturerede processer og længere time to market end nødvendigt. For at komme udfordringen til livs fokuserede PIM-konceptet på:
• Parallel berigelsesproces
• Relevante brugerroller
• Lettere kommunikation med oversætterne direkte i systemet
• Strukturerede processer
BEST IN CLASS ARKITEKTUR
Med HiFi Klubbens ambitioner var der brug for den moderne microservice IT-arkitektur, som understøtter kundernes krav til kvalitet, hastighed og omnichannel. Blandt andet har HiFi Klubben fået et Order Management System (OMS), som skal danne fundamentet for et nyt og moderne POS-system. OMS gør det nemt at ekspedere ordrer effektivt på tværs af flere lokationer og lagre.
Valget af microservices gør det let for HiFi Klubben at skalere og bruge de teknologier, som egner sig bedst til hver opgave. Time-to-market reduceres, fordi teknologierne fungerer uafhængigt af hinanden.
HiFi Klubbens løsning er bygget på Optimizely CMS, som hurtigt gør det muligt for en lang række redaktører i de forskellige lande at udsende kampagner og kvalitetsindhold om lyd.
inriver PIM er blevet valgt til at håndtere deres produktdata, fordi systemet passer godt i forhold til antallet af produktdata. Implementeringen har struktureret processerne omkring produktdata, så det er mere lineært uden fordyrende mellemled.
HiFi Klubbens løsning er i en liga for sig selv. De har turde satse på nogle af de nyeste teknologier, og det løfter omnichannel-oplevelsen til nye højder.
IMPONERENDE OMNICHANNEL SETUP
Kvalitet er et nøgleord for HiFi Klubben. Det er også kendetegnende for deres nye løsning. Online har de skabt ét stort showroom fyldt med inspiration og rådgivning.
Services som forlænget returret og udvidet garanti kundeklubmedlemmer fjerner usikkerheden ved at handle eksklusive lydsystemer online.
Samtidig binder HiFi Klubben online og de fysiske butikker sammen ved, at kunderne kan booke gratis lytte-oplevelse i deres lokale butik. På produktsiderne kan kunderne se demonstrationsmodelens tilgængelighed og produktets lagerstatus.
Kunderne bliver også inviteret i de fysiske butikker med events og omnichannel features som collect at store. Dét styrker kundernes tilknytning til HiFi Klubben og særligt til deres lokale butik.
De fysiske butikker har også fået en makeover. De fungerer i højere grad som et demorum hvor lytteoplevelsen er i centrum og alle varer kan sendes fra hovedlageret i løbet af meget kort tid. Enten til butikken for at få de sidste råd og vejledning med – eller direkte til kunden. Ekspedienterne kan afslutte købet hvor som helst i butikken med tablet eller telefon som eneste hjælpemiddel.
PIM 3.0
Professionaliseringen af produktdata har øget købsoplevelsen online. Kunderne bliver mødt af produktbeskrivelser, der er i en klasse for sig selv. De er væsentlig længere end typiske produktbeskrivelser, fordi de kommer hele vejen rundt om det enkelte produkt. Samtidig får kunderne ekspertvurdering på de enkelte produkter, link til anmeldelser, og får vist tilbehøret til de enkelte produkter.
HiFi Klubben er i fuld gang med at forbedre deres PIM-setup. Berigelses- og oversættelsesprocessen er blevet strømlinet, og de har fået et skalerbart inRiver PIM-setup, der matcher deres ambitioner.
Når PIM-systemet er fuldt ud implementeret, kan HiFi Klubben:
- Udvide produktsortimentet med reservedele
- Lave direkte integration til oversættelsesbureau
- Udvide med ”Contribute ”så deres leverandører får mulighed for at deltage i berigelsesprocessen
- Tilføje flere kanaler
Vi er gået fra ustrukturede data til strukturerede data, som kan filtreres og søges, og det er blevet lettere at redigere produkter i bulk. På sigt vil vores PIM-setup skabe stor værdi for os.
I løbet af et år har HiFi Klubben flere store produktlanceringer. Dét er også blevet lettere at håndtere med det nye PIM-setup. De kan hurtigere få produkterne på nettet og samtidig prioritere de vigtigste produkter, så de beriges først.
Bryder lydmuren
HiFi Klubbens nye omnichannel løsning vækker genklang i markedet. Løsningen vandt bronze til E-handelsprisen 2020 i kategorien ‘Bedste omnichannel virksomhed’, og på kort tid har løsningen skruet godt op for omsætning.
stigning i konverteringsraten
vækst i det digitale salg
stigning i brugen af collect at store
Vil du vide mere
om projektet?
Kontakt Troels, han er ivrig efter at fortælle dig hele historien